Migration, marginalisering og Socialt Arbejde

2027/2028

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det er en forudsætning, at 1 semester er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Valgfaget omhandler socialt arbejde i et globalt perspektiv med fokus på transnationale befolkningsgrupper, oprindelige folk, klasse og sociale uligheder. Der arbejdes med sociale og velfærdspolitiske problemstillinger blandt migranter og oprindelige folk i udsatte eller marginaliserede positioner, herunder social eksklusion, fattigdom, diskrimination, ulige adgang til samfundsmæssige ressourcer, medborgerskab, selvbestemmelse og velfærdsydelser. Faget undersøger, hvordan klasseforhold, globale mobilitetsprocesser, etnicitet og koloniale magtforhold former menneskers livsvilkår, sociale positioner, tilhørsforhold og muligheder for deltagelse, anerkendelse og inklusion i samfundet. Der lægges vægt på, hvordan sociale problemer og uligheder produceres og opretholdes i samspillet mellem lokale, nationale og transnationale strukturer.

Den studerende vil opnå kompetencer til at analysere og forstå, hvordan globale mobilitetsprocesser, sociale uligheder og forskellige former for politisk og institutionel regulering påvirker migranters og oprindelige folks livsvilkår, deltagelsesmuligheder og adgang til velfærdsydelser. Den studerende vil desuden tilegne sig kompetencer til at analysere betydningen af forskellige former for medborgerskab, anerkendelse, empowerment og selvbestemmelse for oplevelser af tilhørsforhold, inklusion og sociale positioner. Vi diskuterer desuden betydningen af socialt arbejdes indsatser og praksisser for migranters og oprindelige folks hverdagsliv, handlemuligheder, rettighedsrealisering og muligheder for empowerment. Der sættes samtidig fokus på kulturmøder i socialt arbejde og på, hvordan socialarbejderes forståelser af kultur, forskellighed, tilhørsforhold og identitet kan få betydning for relationer, vurderinger og indsatser i mødet med migranter og oprindelige folk.

Gennem hele valgfaget anvendes der empiriske eksempler fra praksis.

 

Mål

Den studerende kan selvstændigt analysere og diskutere komplekse sociale og velfærdspolitiske problemstillinger relateret til migration, mobilitet, oprindelige folk og sociale uligheder samt anvende avancerede teoretiske perspektiver til at vurdere socialt arbejdes praksisser, rammebetingelser og udviklingsmuligheder i nationale og transnationale kontekster.

Læringsmål

Viden

Efter gennemført valgfag har den studerende viden om:

  • centrale sociale, og velfærdspolitiske problemstillinger relateret til transnationale befolkningsgrupper og oprindelige folk
  • sammenhænge mellem globale mobilitetsprocesser, sociale uligheder og menneskers livsvilkår
  • betydningen af klasse, etnicitet, koloniale magtforhold og institutionelle strukturer for sociale positioner, tilhørsforhold og deltagelsesmuligheder
  • kulturmøder i socialt arbejde og betydningen af professionelle forståelser af kultur, forskellighed, identitet og tilhørsforhold.

Færdigheder

Efter gennemført valgfag kan den studerende:

  • analysere sociale problemer og uligheder blandt migranter og oprindelige folk i et lokalt, nationalt og transnationalt perspektiv
  • analysere betydningen af politiske, institutionelle og velfærdsmæssige reguleringer for menneskers adgang til rettigheder, ressourcer og velfærdsydelser
  • anvende relevante analytiske perspektiver til at undersøge, hvordan sociale positioner og marginaliseringsprocesser skabes og opretholdes
  • kritisk analysere kulturmøder i socialt arbejde og reflektere over, hvordan professionelle forståelser af kultur og forskellighed påvirker socialfaglige vurderinger og indsatser.

Kompetencer

Efter gennemført valgfag kan den studerende:

  • selvstændigt identificere, analysere, diskutere og formidle komplekse sociale og socialfaglige problemstillinger relateret til migration, mobilitet og oprindelige folk
  • kritisk vurdere socialt arbejdes muligheder og begrænsninger i forhold til at modvirke social eksklusion, diskrimination og ulighed
  • reflektere over socialarbejderes rolle og position i mødet med migranter og oprindelige folk, herunder betydningen af kulturforståelser, magtrelationer og institutionelle rammer
  • bidrage til udvikling og kvalificering af sociale arbejdsindsatser, der understøtter deltagelse, empowerment, anerkendelse og rettighedsrealisering for mennesker i udsatte positioner

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, case arbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter og peerlearning.

Se studieordningen § 17.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Fremgår af semesterbeskrivelsen på moodle.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMigration, marginalisering og Socialt Arbejde
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Skriftlige og elektroniske hjælpemidler, hvis omfang og karakter fastsættes af studienævnet. Nærmere specifikationer fremgår af gældende semesterbeskrivelser
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMigration, Marginalisation and Social Work
ModulkodeKASOA202724
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.soc. i socialt arbejde
StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Samfund og Politik
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet