Kandidatspeciale

2027/2028

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det er en forudsætning, at samtlige øvrige eksaminer er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med specialemodulet er at udvikle evner til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder og give den studerende lejlighed til at demonstrere kapacitet til at beskrive, analysere og bearbejde komplekse problemstillinger i socialt arbejde med en afgrænset problemstilling på et fagligt højt niveau.

Specialet skal behandle en problemstilling indenfor socialt arbejde og kan indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmuligheder og perspektiver. Problemstillingen skal godkendes af specialekoordinator (delegeret af studienævnsforperson).

Læringsmål

Viden

Ved bedømmelsen lægges vægt på at den studerende på selvstændig vis har viden om:

  • videnskabelige teorier og metoder i relation til socialt arbejde.
  • teoriers og metoders betydning for specialets fokus og konklusioner
  • problembaseret læring, særligt hvordan man udvælger, afgrænser og beskriver et problem, og hvilken betydning disse elementer har for specialets analyser og konklusioner

Færdigheder

  • at kunne anvende samfundsvidenskabelige metoder til at belyse en afgrænset problemstilling indenfor socialt arbejde
  • at kunne foretage et relevant valg af og kombinere flere socialfaglige discipliner og videnskabelige metoder i en målrettet og struktureret analyse
  • at kunne foretage dybtgående og avancerede analyser på et afgrænset område med brug af socialt arbejdes teorier og perspektiver
  • at arbejde målrettet med PBL som lærings- og styringsredskab

Kompetencer

  • at kunne arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret i anvendelsen af samfundsvidenskabelige metoder og teorier og perspektiver til analyser af problemstillinger med relevans for socialt arbejde
  • at kunne analysere og reflektere over teoriers og metoders betydning for specialets fokus og konklusionernes rækkevidde og videnskabelige gyldighed
  • at kunne omsætte analyser og fund til brug for kvalificering af socialt arbejdes praksis
  • at kunne formidle og formulere socialfaglige problemstillinger, skriftligt og mundtligt
  • at kunne reflektere over egen læring og faglige udvikling samt samarbejdets betydning herfor på et kompetent niveau

Undervisningsform

Undervisningen er problemorienteret og består af en vekselvirkning mellem forskningsbaserede forelæsninger og studenteraktiviteter. Modulet organiseres som tre seminarer, med tilhørende afleveringer.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKandidatspeciale
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
ECTS30
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Skriftlige og elektroniske hjælpemidler, hvis omfang og karakter fastsættes af studienævnet. Nærmere specifikationer fremgår af gældende semesterbeskrivelser
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMaster Thesis
ModulkodeKASOA202722
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår og Efterår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.soc. i socialt arbejde
StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Samfund og Politik
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet