Forestillingskraft og transformation

2026/2027

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet giver deltagerne viden, færdigheder og kompetencer til at drive strategiske transformationsprocesser, hvor bæredygtighed, digitalisering og servitisering integreres i én samlet forretningsstrategi. Deltagerne arbejder med forestillingskraft som en ledelses og medarbejderkompetence, der kan kultiveres og ledes, og som gør det muligt at skabe vækst på økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinjer.

Forløbet er bygget som en læringsrejse over ni undervisningsdage, hvor teori giver retning og fælles sprog, cases skaber realisme og perspektiv, praksislabs omsætter viden til handling, og refleksion forankrer læringen. Fremtids og scenarieværksteder udvider deltagernes strategiske udsyn, og sparringsmoduler på de sidste dage giver kvalificeret feedback på deltagernes eget transformationsarbejde.

Dette indebærer en grundig indføring i

  • Sammenhængen mellem forestillingskraft og organisatorisk transformation
  • Tre i en transformation, hvor bæredygtighed, digitalisering og servitisering integreres i én strategi og omsættes til praksis
  • Centrale temaer og progression gennem ni undervisningsdage, herunder grundlæggende og avancerede perspektiver på bæredygtighed, digitalisering og servitisering, samt hvordan organisationer mobiliseres og ledes i transformation

Hertil kommer træning i at arbejde med egen kontekst. Før kursusstart udarbejder deltagerne en bunden skriftlig opgave om egen organisations status, får individuel feedback, og udvalgte deltagere kan blive bedt om at holde oplæg på baggrund af deres rapport.

Mål
Modulet klæder deltagerne på til at drive strategiske transformationsprocesser, hvor de tre spor bæredygtighed, digitalisering og servitisering sammentænkes og omsættes til konkrete, målbare resultater på alle bundlinjer.

Læringsmål

Viden

Efter gennemført modul har den studerende: 

  • viden om sammenhængen mellem forestillingskraft og organisatorisk transformation
  • viden om hvordan bæredygtighed, digitalisering og servitisering kan integreres i én samlet forretningsstrategi
  • viden om forestillingskraft som en kompetence der kan kultiveres og ledes i organisationer

Færdigheder

Efter gennemført modul kan den studerende:

  • anvende specialiseret forestillingskraft inden for bæredygtighed, digitalisering og servitisering
  • identificere transformationsudfordringer i organisationen og indarbejde planer for at overkomme disse i implementeringen
  • udvikle, kommunikere og implementere tre i en transformationer fra strategi til praksis

Kompetencer

Efter gennemført modul kan den studerende:

  • kan facilitere og lede transformationsprocesser, der skaber konkrete, målbare resultater på økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinjer

Undervisningsform

Faget består af seks hele dages undervisning på AAU’s campus i Aalborg.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnForestillingskraft og transformation
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Modulet afprøves ved en mundtlig projekteksamen på baggrund af en skriftlig portfolio/rapport. Gennem modulet udarbejder deltageren et skriftligt produkt, der med afsæt i egen organisation beskriver en proaktiv transformationsplan, hvor bæredygtighed, digitalisering og servitisering integreres i en samlet tre-i-en-transformation.

Portfolioen/rapporten skal dokumentere deltagerens arbejde med mål, analyser, prøvehandlinger, organisatoriske muligheder og udfordringer samt de første læringer fra arbejdet med at omsætte forestillingskraft til konkret strategisk og organisatorisk handling.

Den mundtlige eksamination tager afsæt i den skriftlige portfolio/rapport, og deltageren prøves i modulets læringsmål med særligt fokus på evnen til at forstå, udvikle, kommunikere og kvalificere en transformationsstrategi, der skaber værdi på økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinjer. Eksamen bedømmes individuelt.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Modulet udbydes på masterniveau.

Fakta om modulet

Engelsk titelImaginative Force and Transformation
ModulkodeSMFORESTIL27
ModultypeProjekt
KategoriSærskilt modul
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Efter- og videreuddannelse i Kultur og Læring
InstitutInstitut for Kultur og Kommunikation
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet