Analytisk kemi og statistik

2026/2027

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Dette kursus giver en praktisk introduktion til kvantitativ kemisk analyse med fokus på, anvendelse af statistiske metoder til evaluering og fortolkning af analyseresultater samt kvantificering af kemiske stoffer i komplekse blandinger ved instrumentel kemisk analyse. Der lægges vægt på praktisk erfaring med kromatografiske og spektroskopiske metoder til at opnå præcise og pålidelige målinger.

Gennem kurset opbygges færdigheder i at anvende statistiske værktøjer til dataanalyse, herunder bestemmelse af fejl, kalibrering og usikkerhedsvurdering. Det teoretiske grundlag for disse teknikker behandles for at understøtte en dybere forståelse af deres praktiske anvendelse.

Et centralt element i kurset er metodevalidering, hvor de studerende lærer at vurdere analytiske procedurer med hensyn til nøjagtighed, præcision, følsomhed og selektivitet. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at udføre kvantitative analyser og evaluere ydeevnen af analytiske metoder i både akademiske og professionelle laboratoriemiljøer.

Læringsmål

Viden

Efter gennemført modul vil de studerende kunne:

  • Forklare de grundlæggende fysiske og kemiske principper bag almindeligt anvendte analytiske instrumenter, herunder kromatografiske og spektroskopiske teknikker.
  • Sammenligne og vurdere anvendeligheden af forskellige kemiske analysemetoder.
  • Forklare funktionsprincipperne for gas- og væskekromatografi.
  • Forklare principperne for atomabsorptions-, UV-Vis-, IR-spektroskopi og massespektrometri.
  • Beskrive centrale begreber indenfor statistik og kvalitetskontrol i relation til kemisk analyse.
  • Identificere og beskrive brugen af statistisk software til løsning af problemer indenfor dataanalyse og kvalitetskontrol.
  • Forstå de grundlæggende principper for metodevalidering, herunder nøjagtighed, præcision, følsomhed og selektivitet.

Færdigheder

De studerende vil kunne:

  • Udføre statistiske beregninger på analysedata fra udvalgte instrumenter.
  • Vælge passende sandsynlighedsmodeller og anvende dem på både diskrete og kontinuerte data.
  • Arbejde med én- og flerdimensionale stokastiske variable, herunder beregning af middelværdi, standardafvigelse og kovarians.
  • Anvende statistiske metoder som konfidensintervaller, hypotesetest, variansanalyse (ANOVA) og regressionsanalyse.
  • Fortolke og vurdere statistiske resultater i relation til at drage analytiske konklusioner.
  • Udføre instrumentelle kemiske analyser med reproducerbare resultater.
  • Beregne måleusikkerhed baseret på den anvendte analytiske metode.
  • Evaluere analytiseresultater i forhold til metodeparametre som nøjagtighed, præcision og detektionsgrænser.

Kompetencer

De studerende vil kunne:

  • Udvælge passende strategier til kemisk analyse af forskellige prøvetyper.
  • Validere analytiske metoder og instrumenter samt estimere den forventede måleusikkerhed.
  • Indgå i faglige dialoger om valg af metoder inden for sandsynlighedsteori, statistik og kvalitetskontrol.
  • Formidle analytiske og statistiske resultater klart og præcist til kolleger, myndigheder og andre interessenter.

Undervisningsform

Forelæsninger, laboratorieøvelser og teoretiske øvelser.

Omfang og forventet arbejdsindsats

300 timer

Eksamen

Prøver

Prøvens navnAnalytisk kemi og statistik
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler:
Der henvises til eksamensplanen.
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAnalytical Chemistry and Statistics
ModulkodeK-KT-D3-2
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk og engelsk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Esbjerg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerDiplomingeniør i kemi og bioteknologi; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed
StudienævnStudienævn for Kemi og Biovidenskab
InstitutInstitut for Kemi og Biovidenskab
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet