Undersøgelsesdesign, metode og videnskabsteori

2026/2027

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet med modulet er at give de studerende en grundlæggende forståelse for væsentlige elementer i den samfundsvidenskabelige undersøgelsesproces. Derfor præsenterer modulet først problembaseret læring (PBL), som er den pædagogiske model på AAU. Udgangspunktet for alle projekter på uddannelsen er at identificere relevante samfundsmæssige problemstillinger inden for innovation og digitalisering og derfra identificere og afgrænse en problemformulering. I relation hertil rejser der sig spørgsmål om hvordan problemformuleringen kan besvares videnskabeligt, vha. teori, metode og empiri.

I modulet er der fokus på spørgsmål vedrørende undersøgelsesdesign, metode og videnskabsteori. Undersøgelsesdesign vedrører de grundlæggende logikker og regler hvorefter videnskabelige undersøgelsesprocesser tilrettelæggendes. Metode omhandler de praktiske måder at indsamle viden på, hvor der på kurset overordnet skelnes mellem kvalitative og kvantitative metoder. Videnskabsteori er kritisk refleksion over videnskabelige aktiviteter og erkendelsesprocesser.  

Læringsmål

Viden

  • Har grundlæggende viden om problembaseret læring i videnskabelige undersøgelser.
  • Har viden om undersøgelsesdesign, metode og videnskabsteori. 
  • Har viden om relevante digitale redskaber til brug i forbindelse med problembaseret projektarbejde.

Færdigheder

  • Kan udarbejde en samfundsvidenskabelig problemformulering.
  • Kan dokumentere problemstillingens relevans samfundsmæssigt og videnskabeligt. 
  • Kan på et grundlæggende niveau argumentere for valg af forskningsdesign og metoder til besvarelse af problemformuleringen. 
  • Kan systematisk og bevidst inddrage, anvende og kildekritisk vurdere videnskabelig litteratur og eksisterende empirisk viden/data. 
  • Kan kritisk reflektere videnskabsteoretisk over den videnskabelige undersøgelsesproces.

Kompetencer

  • Kan kritisk forholde sig de forskellige elementer i den samfundsvidenskabelige undersøgelsesproces i relation til design, metode og videnskabsteori.
  • Har grundlæggende kompetencer til at indgå i et problembaseret og projektorganiseret læringsmiljø.

Undervisningsform

Forelæsninger og øvelser.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Fremgår af semesterbeskrivelse i Moodle.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnUndersøgelsesdesign, metode og videnskabsteori
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Reeksamen er en individuel skriftlig opgave
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler:
Fremgår af semesterbeskrivelse i Moodle.
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Kontakt Studienævnet for Politik og Samfund

Fakta om modulet

Engelsk titelResearch Design, Methods and Philosophy of Science
ModulkodeBAID20263
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i innovation og digitalisering
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Fremgår af Moodle.