Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulets mål er at opbygge viden om forskellige former for
brugerfokuseret design processer og metoder – herunder
brugerroller. De studerende skal udvikle brugerfokuserede metodiske
færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge og drive udvikling
via brugerfokuseret design i forhold til et givent projekts
omstændigheder.
Modulet omhandler hvordan man tilrettelægger og
driverforskellige typer af brugerfokuseret design-processer.
Spændet mellem brugercentreret design og participatorisk design
udfoldes og eksemplificeres med udvalgte metoder.
Metoderne kontekstualiseres i forhold til en design proces for
at tydeliggøre om disse er rettet mod at forstå problemet eller
generere alternative koncepter og scenarier for nye praksisser.
Læringsmål
Viden
- Skal opnå viden om teori, metoder og praksis inden for
brugerfokuseret innovation og design i forbindelse med
digitalisering. Dette omfatter viden om, hvordan man kan analysere
og forstå arbejdspraksis i et givent domæne, designe forslag til,
hvordan denne praksis kan forbedres gennem innovativ anvendelse af
teknologi, samt hvordan de fremtidige brugere af teknologien kan
inddrages i sådanne processer.
- Skal kunne forstå teorier, metoder og praksis relateret til
brugerfokuseret innovation og design. Denne forståelse og
refleksion omfatter både teori, metode og praksis, der indgår i de
studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, der
kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige
sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis
inden for den sektor eller område, der konkret arbejdes
med.
Færdigheder
- Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger
samt begrunde og vælge relevante analyse-og løsningsmodeller,
herunder hvordan man ved at kombinere nyudviklet innovativ
teknologi og ændringer i arbejdspraksis kan opnå substantielle
forbedringer.
- Skal, som en del af det at arbejde med brugerfokuseret
innovation og design, kunne formidle faglige problemstillinger og
løsningsmodeller til fagfæller, brugerrepræsentanter,
beslutningstagere og andre interessenter.
Kompetencer
- Skal gennem indsigt i væsentlige forhold omkring
brugerfokuseret design og innovation kunne deltage i komplekse og
udviklingsorienterede situationer i forbindelse med udvikling af
digitale løsninger.
- Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt samarbejde med en
professionel tilgang bl.a. i samarbejde med højt specialiserede
faggrupper i forbindelse med udvikling og implementering af ny
teknologi.
- Skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med
design af IT-baserede løsninger, der understøtter arbejdspraksis i
et nyt domæne. Dette indebærer at kunne forstå arbejdets karakter
og de udfordringer, der knytter sig hertil, samt hvordan IT kan
anvendes til at forbedre arbejdspraksis inden for det pågældende
domæne.
Undervisningsform
Forelæsninger og øvelser.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Fremgår af semesterbeskrivelse i Moodle.
Eksamen
Prøver
| Prøvens navn | Brugerfokuseret design |
| Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
| ECTS | 10 |
| Tilladte hjælpemidler | Med visse hjælpemidler:
Fremgår af semesterbeskrivelse i Moodle. |
| Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
| Censur | Intern prøve |
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Kontakt Studienævnet
for Politik og Samfund