Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet forudsætter viden, færdigheder og kompetencer opbygget
gennem tidligere semestre. 
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om centrale begreber, teorier og metoder
vedrørende elementmetoder.
 - Skal have viden om udledning af formfunktioner vha. a-basis
metoden.
 - Skal have viden om det totale elastiske potential for diskrete
og kontinuerte mekaniske problemer.
 - Skal have viden om energimetoden (princippet om det totale
elastiske potentials minimum) til bestemmelse af statisk ligevægt
for diskrete og kontinuerte mekaniske problemer.
 - Skal have viden om den klassiske Rayleigh-Ritz metode og den
moderne Rayleigh-Ritz (FEM) metode for bestemmelse af tilnærmede
statiske løsninger til faststofmekaniske randværdiproblemer.
 - Skal have viden om den generelle udledning af de styrende
elementmetodeligninger, herunder generelt udtryk for
elementstivhedsmatricer, konsistente elementknudebelastninger, samt
de globale statiske ligevægtsligninger.
 - Skal have viden om udledning af et specifikt 1D
kontinuumselement (stangelement) via den moderne Rayleigh-Ritz
metode, herunder interpolation, element stivhedsmatrice,
konsistente elementknudebelastninger, samt viden om løsning af et
sammensat system af 1D kontinuumselementer.
 - Skal have viden om udledningen af et specifikt 2D rammeelement
(kombineret Bernoulli-Euler bjælke- og stangelement).
 - Skal have viden om udledningen af et klassisk 2D bilineært
4-knuders kontinuumselement og dets uheldige egenskaber i givne
konfigurationer og anvendelser.
 - Skal have viden om koncepterne bag isoparametriske
kontinuumselementer samt viden om udledning af et lineært og
kvadratisk 2D isoparametrisk kontinuumselement.
 - Skal have viden om konvergenskrav til en
elementmetodeløsning.
 - Skal have viden om løsning af lineære stabilitetsproblemer
(buling) vha. elementmetoden.
 - Skal have viden om løsning af frie udæmpede svingningsproblemer
(egenfrekvensproblemer) vha. elementmetoden.
 - Gennem modulet forventes den studerende at erhverve viden om
specifik og/eller generisk kommerciel software og/eller relevant
open-source software.
 
Færdigheder
- Skal kunne benytte korrekte begreber, notationer og symboler
ift. elementmetoden.
 - Skal kunne gøre rede for de overordnede principper og den
overordnede udledning af de styrende ligninger for elementmetoden
for statiske lineære problemer.
 - Skal kunne gøre rede for de grundlæggende principper for
isoparametriske kontinuumselementer.
 - Skal kunne gøre rede for hvilke minimumskrav der skal være
opfyldte for at garantere konvergens af en
elementmetodeløsning.
 - Skal kunne løse lineære statiske problemer og opgaver med et
professionelt elementmetodeprogram og foretage korrekt valg af
elementtype for det givne mekaniske problem.
 - Skal kunne gøre rede for principperne bag lineær
stabilitetsanalyse (buling) og egenfrekvensanalyse og løsning heraf
via et professionelt elementmetodeprogram.
 
Kompetencer
- Skal kunne anvende de berørte begreber, teorier og metoder til
at beskrive og analysere konkrete lineære statiske
faststofmekaniske problemer ved brug af et professionelt
elementmetodeprogram.
 - Skal kunne bestemme kritiske lineære bulingslaster af
strukturelle komponenter og foreslå relevante designændringer med
henblik på at undgå bulingssvigt.
 - Skal kunne bestemme egenfrekvenser for strukturelle komponenter
og foreslå relevante designændringer med henblik på at undgå
resonans.
 
Undervisningsform
Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle
undervisningsformer for uddannelsen, jf. bachelorstudieordningens
§17 og diplomingeniørstudieordningens §18.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Da det er et 5 ECTS kursus forventes der en arbejdsbyrde på 150
timer for den studerende.
Eksamen
Prøver
| Prøvens navn | Elementmetoder | 
| Prøveform | Skriftlig eller mundtlig  | 
| ECTS | 5 | 
| Tilladte hjælpemidler | Oplysninger om tilladte hjælpemidler til eksamen offentliggøres
i Digital Eksamen. | 
| Bedømmelsesform | 7-trins-skala | 
| Censur | Intern prøve | 
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning | 
Yderligere informationer
PBL
Problembaseret Læring understøttes gennem eksempler og opgaver og
gennem kursusstoffets anvendelse i
semesterprojekter.