Mekanisk konstruktion og mekaniske systemer

2025/2026

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet forudsætter viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de tidligere semestre.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet gennemføres som projektarbejde i grupper, med vejledning.

Projektet omfatter design af en maskine/mekanisme, som omsætter en indgående effekt til en ønsket kinematisk/kinetisk respons i form af en gentagen bevægelsesomsætning, flytning m.v. (eksempler herpå kan være justérbar affjedring af køretøjer, automatisering af fremstillings- og montageprocesser, exoskeletter etc.).

Projektet skal godkendes af vejleder.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal demonstrere viden om

  • relevante tekniske og naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af en valgt problemstilling
  • relevante digitale værktøjer til kommunikation, analyse og design
  • mekaniske grundkomponenter og sammensætning af disse til en maskine
  • dokumentation af en design-/konstruktionsproces

Færdigheder

Den studerende skal, med udgangspunkt i projektet, kunne

  • sætte projektets problemstilling i relevant kontekst og identificere relevante interessenter.
  • foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i forbindelse med problemanalyse og –formulering.
  • Opstille entydige krav og vurdérbare ønsker til en samlet maskinel funktion
  • Foretage systematisk konceptudvikling af flere løsninger, samt foretage systematisk valg af løsning med udgangspunkt i krav og ønsker
  • dokumentere en konstruktion ved hjælp af målsatte tekniske tegninger og 3D digitale modeller
  • for udvalgte, ikke-trivielle delkomponenter, foretage materialevalg og angive en sandsynlig procesrække til fremstilling
  • for udvalgte, ikke-trivielle delkomponenter, foretage styrke- og stivhedsdimensionering med inddragelse af analytiske og digitale metoder
  • Verificere konstruktionens funktionalitet med fysisk(e) model(ler) og/eller simulering
  • opbygge en projektrapport efter fagområdets normer og formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt på en sammenhængende måde, herunder sammenhængen mellem problemformuleringen, projektets udførelse og de væsentligste konklusioner

Kompetencer

Den studerende skal kunne varetage

  • valg, beskrivelse og anvendelse af relevante tekniske modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af den valgte problemstilling
  • Kritisk evaluering af begrænsninger i de anvendte metoder i projektkonteksten
  • formidling af projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klar og struktureret, sammenhængende og præcis måde
  • organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder samt varetage planlægning og gennemførelse af et projekt under hensyntagen til tidligere erfaringer
  • identifikation og udvikling af egne behov/muligheder for fortsat læring indenfor fagområdet

Undervisningsform

Modulet gennemføres som projektarbejde i grupper.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Da det er et 15 ECTS kursus forventes der en arbejdsbyrde på 450 timer for den studerende.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMekanisk konstruktion og mekaniske systemer
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelDesign of Mechanical Devices and Systems
ModulkodeM-MP-B3-4
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Mekanik og Fysik
InstitutInstitut for Materialer og Produktion
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet