Diplomingeniørpraktik

2025/2026

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Alle moduler frem til og med 5. semester skal være bestået.

Studienævnet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold, og hvis studienævnet samtidigt vurderer, at de moduler, som den studerende mangler at bestå, ikke er centrale for indholdet i praktikopholdet.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Praktikken afvikles i sidste del af 6. semester og første del af 7. semester. Det konkrete tidspunkt for opstart af praktikken meddeles særskilt.

Praktikken kan foregå i Danmark eller i udlandet.

Praktikstedet skal godkendes af universitetet, hvorefter der i samarbejde med praktikvirksomheden udarbejdes en praktikaftale, der indgås mellem virksomheden, praktikanten og studienævn. Template til dette findes på studienævnets hjemmeside.

Den studerende skal ved opstart sikre, at der er en beskrivelse af praktikken, der kan godkendes af praktikkoordinatoren. Desuden skal den studerende aftale startdato og sted med virksomheden.

Under praktikperioden tager den studerende initiativ til at sikre en kontinuerlig kontakt med praktikvejlederen. Desuden skal den studerende føre dagbog om det daglige arbejde, der udføres.

Midt i praktikforløbet mødes praktikkoordinatoren med den studerende for at evaluere det hidtidige forløb.

I løbet af praktikperioden arbejder den studerende med en eller to større opgaver, der kræver analyse, teorianvendelse og systematisk løsningsudvikling. Dette dokumenteres i en praktikrapport, hvoraf et eksemplar afleveres til virksomheden. Praktikrapporten udarbejdes efter samme retningslinjer som en projektrapport og skal adressere modulets læringsmål. Rapporten skal således dokumentere en systematisk analyse og løsningsudvikling af et problem, den studerende har arbejdet med igennem praktikken, herunder litteraturgrundlag, empiriindsamling, kravspecificering, løsningsudvikling og validering samt den studerendes analyse af praktikopholdets faglige, arbejdsmæssige og sociale udbytte. Dagbog kan afleveres som bilag til hovedrapporten.

Læringsmål

Viden

Målet med praktikken er at give den studerende indsigt i alment ingeniørarbejde inden for fagområdet, især med hensyn til planlægning, realisering og styring af tekniske og teknologiske systemer under inddragelsen af samfundsmæssige, organisatoriske, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser Arbejdet skal give den studerende mulighed for at anvende redskaber, teorier og metoder fra uddannelsen i den systematiske analyse af et problemområde og udvikling af løsningstiltag. Og opholdet skal give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med samarbejde med personer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Den studerende skal:

  • Skal have viden om analyse af en virksomheds eksterne og interne kontekst og organisation.
  • Skal kunne redegøre for relevante teorier til at belyse en relevant problemstilling.
  • Kunne redegøre for hvorledes teorier operationaliseres og overføres til praksis i den givne kontekst.

Færdigheder

  • Skal kunne sammensætte dataindsamlings- og analyseapparat relevant for problemstillingen.
  • Skal kunne inddrage forskellige stakeholder-perspektiver i udarbejdelsen af en løsning.

Kompetencer

  • Skal kunne redegøre for og analysere det faglige, arbejdsmæssige og sociale udbytte af praktikopholdet.
  • Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i studie-eller arbejdssammenhænge.

Undervisningsform

Praktikken afvikles henover 20 uger i en virksomhed og den studerende skal udarbejde en praktikrapport.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Da det er et 30 ECTS forløb forventes der en arbejdsbyrde på 900 timer for den studerende.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Godkendt kompetenceprofil er forudsætning for deltagelse i projekteksamen.

Prøver

Prøvens navnDiplomingeniørpraktik
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Ekstern mundtlig prøve samt evaluering af praktikken.

Evalueringen foretages af den studerendes vejleder (eksaminator) og en ekstern censor. Virksomhedsvejleder er velkommen til at deltage i eksaminationen. Selve bedømmelsen foregår dog alene mellem eksaminator og censor.

Grundlaget for eksaminationen er praktikrapporten, dagbogen og evt udtalelse fra virksomhedsvejleder og afholdes efter reglerne for prøve i projektenheder i henhold til eksamensordning.
ECTS30
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelInternship for Bachelors of Engineering
ModulkodeM-GBE-D6-1A
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerDiplomingeniør i globale forretningssystemer; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed
StudienævnStudienævn for Produktion
InstitutInstitut for Materialer og Produktion
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet