Eksisterende og emergerende tendenser inden for samfundsøkonomi

2025/2026

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med modulet er, at give den studerende mulighed for at analysere en afgrænset samfundsøkonomisk problemstilling, der berører eksisterende og/eller emergerende tendenser inden for samfundsøkonomi efter eget valg.

Den studerende kan tage afsæt i uddannelsens øvrige moduler eller selvstændigt identificere en empirisk og/eller teoretisk problemstilling, som på et avanceret videnskabeligt niveau bearbejdes med udgangspunkt i relevant økonomisk litteratur og datamateriale. Modulet kan udarbejdes i samarbejde med en eller flere organisationer og gennem modulet vil studerende få tildelt en vejleder.

Projektarbejdet skal beskæftige sig med en samfundsøkonomisk problemstilling på et videregående niveau med et teoretisk og/eller empirisk udgangspunkt.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • videnskabelige problemstillinger inden for det samfundsøkonomiske felt og kan identificere disse.
  • de for problemstillingen - relevante økonomiske teorier.
  • hvilke videregående læringsstile og processer, der motiverer egen læring både individuelt og/eller i gruppesammenhæng.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at anvende økonomisk teori, metode og redskaber på konkrete problemstillinger fra et empirisk eller teoretisk udgangspunkt.
  • at vælge og anvende relevante metoder og værktøjer til at genere viden om en problemstilling inden for en samfundsøkonomisk problemstilling i samarbejde med eksterne parter, herunder vejleder fra et empirisk eller teoretisk udgangspunkt.
  • at udarbejde en skriftlig og mundtlig fremstilling af projektets problemstilling, metode, analyse og konklusioner i et videnskabeligt, klart og korrekt sprog.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • at identificere og formulere målsætninger inden for samfundsøkonomi samt være i stand til at præsentere og diskutere de kontekstuelle faktorer, der påvirker realiseringen af målsætningerne.
  • at opstille forståelse og løsningsforslag til en central samfundsøkonomisk problemstilling på baggrund af videnskabelige analyser.
  • selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

Undervisningsform

For information se §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnEksisterende og emergerende tendenser inden for samfundsøkonomi
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Gruppeeksamen med maksimalt seks studerende i hver gruppe.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelExisting and Emerging Trends within Economy
ModulkodeKAØKO20229
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk og engelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.oecon.
StudienævnStudienævn for Økonomi (cand.oecon.)
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet