Introduktion til psykologisk rehabilitering

2025/2026

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet introducerer centrale begreber, forskningsresultater og teorier om psykologisk rehabilitering, herunder potentialer ved at inddrage den psykologiske dimension i et tillæg til eksisterende tværfaglig rehabilitering. Gennem målrettet indføring i rehabiliteringspsykologiske modeller, teorier og interventioner, opnår de studerende en akademisk viden, der gør dem i stand til at identificere behov i praksis og understøtte rehabiliteringspsykologiske interventioner som en del af en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Rehabiliteringspsykologi bygger på almenpsykologiske teorier, hvorfor viden om kognitionspsykologi, social- og personlighedspsykologi samt udviklingspsykologi er en forudsætning for modulet i rehabiliteringspsykologi. En generel indføring i almen psykologiske teorier for at kunne se det almene i det særegne og derved fremme et mere nuanceret blik på selvopfattelse, udvikling, motivation, mestring, stress, krise, sorg samt påvirkninger fra omverdenen (samfund, grupper) og den kultur de lever i.

Til modulet er knyttet et kursus med forelæsninger og seminarer. Der arbejdes problemorienteret idet forelæsningerne belyser feltet med udvalgte eksempler, som efterfølgende diskuteres i grupper og opsamles i plenum.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • rehabiliteringspsykologi – teoretisk referenceramme, modeller og praksisformer
  • sorg hos personer, der rammes af sygdom, og hos deres nære pårørende
  • relevante psykologiske interventionsformer i rehabiliteringspsykologi (mindfulness, kognitiv adfærdsterapi og narrativ tilgang, dyreassisteret intervention, mv.)
  • forskningens aktuelle status indenfor rehabiliteringspsykologi

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at identificere forskellige typer af rehabiliteringspsykologiske indsatser til mennesker, der lever med psykisk eller fysisk sygdom
  • at identificere og diskutere etiske og praktiske forudsætninger for psykologiske indsatser til mennesker med svære funktionsnedsættelser
  • at anlægge et kritisk reflekteret perspektiv på konkrete cases og forslag til involvering psykosociale indsatser

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • at anskue rehabilitering ud fra et psykologisk perspektiv
  • at se på sygdom, symptomer og adfærd ud fra et helhedsorienteret perspektiv
  • at forholde sig vidensbaseret og kritisk reflekteret til diagnoser og diagnoseforståelser af mennesker

Undervisningsform

Der henvises til § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnIntroduktion til psykologisk rehabilitering
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Prøven består i tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Disse opgaver kan bl.a. indebære aktiv deltagelse i igangværende forskningsprojekter, naturalistisk observation og fremlæggelse heraf, og/eller udfærdigelse og gensidig evaluering af reflekterende essays. De konkrete opgaver udmeldes på forhånd i semesterplanen.

Hvis den studerende ikke kan bestå ved aktiv deltagelse/løbende evaluering er der brugt et eksamensforsøg.

Syge- og re-eksamen:

Skriftlig.
Prøven er individuel.
Prøven er en hjemmeopgave, med en af den studerende valgt og af den kursusansvarlige underviser godkendt problemstilling i relation til pensum.
Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur.
Sidetal: 5-7 sider.
Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Generativ AI er ikke tilladt
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelIntroduction to Rehabilitation Psychology
ModulkodeKAPSY2021VM6
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
3. semester (cand. psych)
Valgmodul
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet