Gennem kurset gives en indføring i kvantitative metodiske tilgange, grundbegreber og i de forskellige faser af den kvantitative forskningsproces, og den studerende præsenteres for fortolkning og formidling af kvantitative data. Hovedfokus vil være på forskellige datatyper og analyser heraf. Den studerende lærer at bruge et statistikprogram til at udføre kvantitative analyser. Vi diskuterer desuden kvantitative opgørelser, analyser og formidling og præsenterer begreber, der kan bruges til at diskutere betydningen af kvantitative resultater inden for kriminologiske forskningsfelter. Der fokuseres bl.a. på de specifikke metodiske problemer og udfordringer, der knytter sig til at opnå viden om lyssky, ulovlige aktiviteter, muligheder og begrænsninger ved brug af offentlige registre og selvrapporteringsundersøgelser, samt de metodiske udfordringer der er ved analyser heraf. Den studerende vil gennem kurset opnå en dybere forståelse for og et kritisk blik på, hvordan man kan forske kvantitativt i relevante problemstillinger, hvilke etiske dilemmaer der kan opstå i forskningsprocessen, og hvordan man kan vurdere kvaliteten af kvantitativt data og dataformidling. Kurset afrundes med en teoretisk gennemgang af forskellige kvantitative evalueringsmodeller. Det drejer sig om evalueringsmodeller, der fokuserer på effekter samt forebyggelse af kriminalitet. Den udvidede kvantitative metodeforståelse bliver understøttet af kursets øvelsesbaserede undervisningsdel, som giver den studerende redskaber til at forbedre egen læring. Kursets øvelsesbaserede undervisningsdel styrker tillige den studerende i, på et videnskabeligt grundlag, at identificere og afgrænse et autentisk problem og undersøge dette ved brug af relevante kvantitative metoder fra kurset og formidle resultatet heraf.
Mål:
Målet med kurset er at give den studerende et videregående indblik
i kvantitative metoder og evalueringsmodeller, som anvendes i
kriminologisk forskning. Inden for det kriminologiske felt er det
afgørende at kunne tilegne sig, anvende, diskutere og kritisere
talbaserede analyser. Kurset sigter derfor mod at gøre den
studerende i stand til at anvende og kritisk vurdere kvantitative
kriminologiske tilgange. Den studerende vil gennem kurset opnå en
dybere forståelse for og et kritisk blik på, hvordan man kan forske
kvantitativt i kriminologiske problemstillinger.
Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer.
Prøvens navn | Kvantitative metoder og evaluering |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Med visse hjælpemidler:
Skriftlige og elektroniske hjælpemidler, hvis omfang og karakter
fastsættes af studienævnet. Nærmere specifikationer fremgår af
gældende semesterbeskrivelser. |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Quantitative Methods and Evaluation |
Modulkode | KAKRI20223 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Engelsk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Sociologi og Kriminologi |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |