Diplomingeniørpraktik

2025/2026

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Læringsmål

Viden

  • Have viden om en virksomheds organisation og arbejde set ud fra en ingeniørmæssig synsvinkel
  • Kunne redegøre for de for uddannelsen relevante emner, der er arbejdet med under praktikopholdet, herunder hvilke teorier og metoder, der er anvendt og resultater, der er opnået.
  • Kunne forstå og redegøre for sammenhængen mellem teori på uddannelsen og praksis

Færdigheder

  • Kunne vurdere de anvendte teorier og metoder i forhold til de teoretiske og/eller empiriske principper og metoder der er anvendt i studiets forudgående kurser og projektarbejder.
  • Kunne analysere om professionen har nye faglige behov der bør/kan varetages af uddannelsen.
  • Kunne diskutere behovet for videns udveksling mellem virksomhed og Aalborg Universitet.

Kompetencer

  • Kunne dokumentere praktikopholdet i en praktikrapport således af opfyldelsen af praktikkens læringsmål kan evalueres.
  • Kunne analysere og reflektere over det faglige, arbejdsmæssige samt det sociale udbytte af praktikopholdet.
  • Kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge

Undervisningsform

Praktikken afvikles på uddannelsens 6. semester

Den studerende har selv ansvaret for at skaffe sig en praktikplads. Praktikstedet skal normalt udbetale løn til den studerende. Den af studienævnet udpegede praktikkoordinator kan i særlige tilfælde være behjælpelig med tilvejebringelsen af de fornødne firmakontakter.

Praktikstedet skal godkendes af universitetet, hvorefter der udarbejdes en praktikaftale mellem den studerende og det pågældende firma. Virksomheden peger på en praktikansvarlig, der er den person, den studerende refererer til i virksomheden. Praktikaftalen fastlægger læringsmål, arbejdsopgaver, praktikperiode, arbejdstid, praktikkoordinator, praktikvejleder, m.m. og underskrives inden praktikken påbegyndes af praktikvejleder/virksomhed, praktikant, praktikkoordinator og studienævn.

Såfremt udviklingen på praktikstedet nødvendiggør ændringer i den godkendte praktikaftale, skal disse godkendes af praktikkoordinatoren og studienævn.

Under praktikopholdet skal den studerende føre en dagbog, der er en daglig rapportering om de hændelser, der sker i dagens løb, først og fremmest om det udførte arbejde.

Praktikrapporten skal udarbejdes efter samme overordnede retningslinjer, som der har været gældende ved udarbejdelse af projektrapporter på uddannelsens forudgående semestre.

Dog skal projektrapporten også omfatte:

  • Beskrivelse af virksomheden – herunder organisation
  • Beskrivelse af virksomhedens arbejdsområder
  • Oversigt over de arbejdsområder, hvori den studerende har været involveret
  • Gennemgang af mindst ét af de for uddannelsen relevante faglige emner, som den studerende har beskæftiget sig med under praktikopholdet. Gennemgangen omfatter – i det omfang det er relevant – problemanalyse, teori, metoder, modeller, løsningsforslag, implementering, test, konklusion m.m.
  • Dagbog
  • Analyse af praktikopholdets udbytte fagligt, arbejdsmæssigt og socialt
  • Erfaringer fra praktikopholdet og evt. forslag til ændringer af studieordning, procedurer m.m.
  • Refleksion over videns udveksling mellem virksomhed og Aalborg Universitet.

Behandlingen af det/de faglige emner skal være på et niveau, svarende til 6. semester.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDiplomingeniørpraktik
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Senest 2 uger efter praktikopholdets afslutning skal praktikrapporten afleveres.
Den studerende skal på et af studienævnet fastsat tidspunkt præsentere og forsvare sin praktikrapport.
Præsentationen vil have en varighed på 10-15 minutter og den efterfølgende eksamination kan vare op til 45 minutter.
Praktikopholdet godkendes på grundlag af:
• Praktikrapporten (indhold specificeret ovenfor)
• Udtalelse fra praktikvejlederen/virksomheden, som dokumenterer praktikantens tilfredsstillende indsats
• Mundtlig fremlæggelse af rapport og ophold
• Besvarelse af spørgsmål
ECTS30
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelInternship for Bachelor's of Engineering
ModulkodeESNEITD6P1
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerDiplomingeniør i elektronik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed
StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design