Komposition og lydproduktion

2025/2026

Forudsætninger for deltagelse i modulet

De studerende skal have bestået prøven i "Lydstudieteknik" for at kunne tilmelde sig undervisningen i "Komposition og Lydproduktion".

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter undervisning i musik- og produktionsanalyse, kompositionsteknik, lydproduktion, musik- og lydprogrammering, og der afholdes kurser og undervisning inden for følgende fagområder: 

  • videregående studier i og analyser af populærmusikalske produktionsformer og udtryksmidler
  • musik- og lydprogrammering
  • komposition vha. digitale redskaber
  • lydproduktion og tilrettelæggelse af produktioner

Læringsmål

Viden

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

  • digital kompositionsteknik og lydproduktion
  • teknikker til digital klangdannelse 
  • principper for lyddesign og programmering som kompositionsredskab

Færdigheder

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

  • at analysere og beskrive musik- og lydproduktioner i en præcis sproglig fremstilling og vha. relevant terminologi
  • at anvende lydstudiet og dets elementer i relation til afgrænsede lydproduktioner
  • at anvende musik- og lydprogrammering til skabelse af musikalske forløb og lyddesign

Kompetencer

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

  • at forholde sig metodisk og analytisk til musik- og lydproduktioner
  • at vælge relevante digitale redskaber og metoder i arbejdet med musik og lydproduktioner
  • at udvikle og komponere originalmusik inden for afgrænsede stilgrundlag

Undervisningsform

Se under § 17 i studieordningen.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKomposition og lydproduktion
Prøveform
Praktisk
Prøven er individuel.
Prøven har form af en skriftlig rapport og en lydproduktion udarbejdet af den studerende på baggrund af et musikalsk forelæg og en række kriterier fremlagt af eksaminator. Rapporten skal gør rede for det teoretiske og metodiske grundlag for udarbejdelsen af produktionen og for de elementer af musik- og lydprogrammering, der indgår i produktionen.

Lydproduktionen skal udarbejdes inden for de produktions- og kompositionsformer, der har været inddraget i undervisningen, ligesom elementerne af programmering skal være forbundet med det pensum, der har været arbejdet med i undervisningen.
I bedømmelsen foretages en samlet vurdering af den skriftlige og praktiske del, hvor begge elementer vægtes lige.
Der gives 7 dage til udarbejdelse af lydproduktion og rapport. Rapporten må højst være på 5 sider.
Prøven bedømmes af eksaminator og censor.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelComposing and Producing
ModulkodeBAMUS202419
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
3. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BA) i musik
StudienævnStudienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet