Modulets fokus er at designe og tilrettelægge kommunikation, interaktive digitale medier og informationssystemer, der understøtter og realiserer oplevelser og underholdning under hensyntagen til tid- og rumrelaterede problemstillinger. Der arbejdes med designteori og metode, kreative processer, oplevelsesteori, æstetik og forløbsstrukturer i relation til oplevelser og underholdning.
Projektmodulet afsluttes med en semesterkonference, hvor den studerende præsenterer sit arbejde. I forlængelse heraf eksamineres den studerende.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:
teori, metode og praksis i relation til tilrettelæggelse af kommunikations-, medie- og informationsvidenskabelige produkter og løsninger med særligt fokus på oplevelser og underholdning
indholdsmæssige og æstetiske dimensioner af kommunikationsprodukter og processer
kreative og designmæssige processer i relation til oplevelser og underholdning
forståelse for og refleksion over æstetik og æstetisk teori
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i relation til kommunikationsdesign, der understøtter eller realiserer underholdning og oplevelser i tid og rum
at identificere, udvikle og implementere medie-, kommunikations- og informationsvidenskabelige løsninger med henblik på at designe kommunikation der understøtter eller skaber underholdning og oplevelser
at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller vedrørende tilrettelæggelse af oplevelser til fagfæller og ikke-specialister
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
at omsætte faglig, teoretisk og metodisk indsigt konstruktivt til design af underholdning og oplevelser
at deltage aktivt, samarbejdende, kreativt, konstruktivt og kritisk i at udvikle medie-, informationsteknologiske og kommunikationsmæssige løsninger, der understøtter og realiserer underholdning og oplevelser i tid og rum
Der henvises til §17.
| Prøvens navn | Kommunikationsdesign 2: Oplevelser, tid og rum | 
| Prøveform | Mundtlig pba. projekt 
Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og
den interne medbedømmer med udgangspunkt i et af den/de studerende
udarbejdet kommunikationsdesign samt relevant argumentation herfor.
Sidetal: Den skriftlige argumentation for kommunikationsdesignet må højst være på 5 sider pr. studerende, højst 10 sider ved individuelle opgaver, dog maksimalt 15 sider pr. gruppe Normeret prøvetid: 15 min. pr. studerende + 5 minutter til gruppen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.  | 
| ECTS | 10 | 
| Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler  | 
| Bedømmelsesform | 7-trins-skala | 
| Censur | Intern prøve | 
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning | 
| Engelsk titel | Designing Communiation 2: Experience, Time and Space | 
| Modulkode | BAKDM202018 | 
| Modultype | Projekt | 
| Varighed | 1 semester | 
| Semester | Efterår
 BA 5. semester  | 
| ECTS | 10 | 
| Undervisningssprog | Dansk | 
| Undervisningssted | Campus Aalborg, Campus København | 
| Modulansvarlig | 
| Uddannelsesejer | Bachelor (BA) i kommunikation og digitale medier | 
| Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier | 
| Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi | 
| Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |