Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået gennem 1. – 4. semester af
bacheloringeniøruddannelsen i byggeri og anlæg samt viden, der
opnås gennem Design af vejanlæg, Kort og planer samt Vejens
opbygning, fundering og belægning.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal have viden om digitale projekteringsdata
- Skal kunne forstå de danske vejreglers sammensætning og
anvendelse
Færdigheder
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne læse og fortolke et topografisk kort til
indplacering af en ny vejstrækning
- Skal kunne identificere og behandle de bindinger, som
projektområdet og gældende lovgivning og planer sætter for
indplacering af et vejanlæg
- Skal kunne planlægge og udføre en besigtigelse af
projektlokaliteten
- Skal kunne vælge, begrunde og udforme normaltværprofil og
krydstyper ved vejanlæg i det åbne land
- Skal kunne anvende et professionelt computerstøttet
projekteringsværktøj til opbygning af en virtuel model og
formidling af vejprojekter
- Skal kunne udforme og skitseprojektere et vejanlæg og vurdere
samspillet mellem projektet og de geotekniske forhold
- Skal kunne dimensionere vejbefæstelser bl.a. ved brug af
computerstøttede værktøjer
- Skal kunne opgøre mængder og med fokus på praksis tilpasse
vejtracéets jordbalance for at opnå et bæredygtigt
ressourceforbrug
- Skal kunne detailprojektere et kryds mellem større veje med
angivelse af vejafmærkning og andet vejudstyr
- Skal kunne fremstille projektmateriale, herunder tekniske
tegninger til brug i praksis ved areal- og rådighedserhvervelse,
til myndighedsbehandling og til udbud
- Skal kunne undersøge forskellige løsninger ud fra miljømæssige,
trafikale, vejgeometriske og vejæstetiske forudsætninger
- Skal kunne skrive en teknisk rapport med korrekt anvendelse af
vej- og trafikteknisk terminologi samt kunne præsentere projektet
for offentligheden ud fra en praktisk og ingeniørmæssig
tilgang
- Skal kunne redegøre for, hvordan projektets løsningsforslag
bidrager til FN's Verdensmål
Kompetencer
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal med fokus på den praktiske anvendelse kunne sammenstille,
afveje og kommunikere løsningsvurderinger baseret på forskellige
hensyn
- Skal ud fra et anvendelsesorienteret perspektiv kunne begrunde
projektmangler og projektforbehold samt beskrive, hvordan
nødvendigt supplerende materiale kan tilvejebringes
- Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i
en projektrapport
- Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og
foretage fælles fremlæggelse af projektarbejdets
resultater
LÆRINGSMÅL FOR PROBLEMBASERET LÆRING
- Skal kunne anvende problemløsning
- Skal kunne analysere gruppesamarbejde/sammensætning
- Skal kunne forstå og forklare hvad procesanalyse er
- Skal have viden om personlige kompetencer og ønsker
- Skal kunne anvende projektledelse
- Skal kunne forstå og forklare hvad konsekvensvurdering
er
Undervisningsform
Projektarbejde med vejledning, eventuelt suppleret med
forelæsninger, workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg
m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Vejanlæg i det åbne land |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport. |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Der henvises til den pågældende
semesterbeskrivelse/kursusbeskrivelse i Moodle. |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |