Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Kurset bygger på viden opnået gennem kursusmodulet Vej- og
trafikteknik eller lignende. 
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der har gennemført modulet: 
- Skal have viden om et vejbyggeris projektfaser
 - Skal kunne redegøre for forskellige hastighedsbegreber
 - Skal have viden om vejens tværprofilelementer og disses
betydning for kapacitet, trafiksikkerhed mv.
 - Skal have viden om tracering af veje og design af
tilslutningsanlæg
 - Skal have viden om planlægning og design af afvandingssystemer
for vej og bane
 - Skal kunne forstå opbygningen af en vejbefæstelse og de enkelte
lags funktioner
 - Skal kunne forstå opbygningen af tværsnittet for
jernbaneelementer
 - Skal have viden om opbygning af et digitalt vejprojekt
 - Skal kunne forstå gennemførelse af jordberegning og
jorddisponering
 - Skal kunne forstå 1- og 2-plans kryds og disses varianter samt
kunne redegøre for de enkelte kryds fordele og ulemper
 - Skal have viden om vejudstyr, såsom autoværn, vejbelysning,
afmærkning og vejbeplantning
 
Færdigheder
Studerende, der har gennemført modulet: 
- Skal kunne designe vejmodeller ved brug af digitale værktøjer,
herunder udtræk af relevante data til brug for
livscyklusvurderinger
 - Skal kunne planlægge og udarbejde projektmateriale ved brug af
vejfagets regelsæt
 - Skal kunne designe og optimere et vejtracé med hensyn til
miljøbelastning, jordbalance, vejæstetik mv.
 
Kompetencer
Studerende, der har gennemført modulet: 
- Skal kunne analysere tvangspunkter og bindinger, der fastlægger
og begrænser en vejkorridor 
 - Skal kunne analysere en linjeførings geometriske
bestemthed 
 - Skal kunne designe et vej- eller banetracé samt kunne
gennemføre linjeførings- og længdeprofilberegninger
 - Skal kunne fastlægge og begrunde overgangskurver og
overhøjder
 - Skal kunne designe normaltværprofil afpasset vejtype, trafik og
økonomi
 - Skal kunne vurdere tilstedeværelsen af nødvendig
sikkerhedszone 
 - Skal kunne vælge krydstype afpasset efter vejtype, trafik og
arealhensyn
 - Skal kunne designe en rundkørsel eller et kanaliseringsanlæg på
grundlag af forudgående kapacitetsberegninger
 - Skal kunne analysere forhold og forbedringspotentialer
vedrørende klima og bæredygtighed i anlægsprojekter
 
Undervisningsform
Forelæsninger, eventuelt suppleret med workshops,
præsentationsseminarer, laboratorieforsøg, projektarbejde m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers
studieindsats. 
Eksamen
Prøver
| Prøvens navn | Design af vejanlæg | 
| Prøveform | Skriftlig eller mundtlig 
Eksamen afvikles enten særskilt eller i forbindelse med
projekteksamen. Prøveform fastsættes ved semesterstart. | 
| ECTS | 5 | 
| Tilladte hjælpemidler | Der henvises til den pågældende
semesterbeskrivelse/kursusbeskrivelse i Moodle. | 
| Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået | 
| Censur | Intern prøve | 
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |