Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Kurset bygger på viden opnået gennem kursusmodulet Vej- og
trafikteknik, eller lignende. 
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal have grundlæggende kendskab til lovgivningen og det
system, som den fysiske planlægning betjener sig af i Danmark,
navnlig med tanke på det åbne land
 - Skal have viden om kortlægning af interessekonflikter ved
anlægsprojekter
 - Skal have viden om miljø-konsekvensvurderinger ved
anlægsarbejder
 - Skal have viden om kortdata og dataleverance i forbindelse med
et anlægsprojekt
 - Skal have viden om anvendelse af digitale kort, herunder
klassifikation, datakvalitet og metadata, kildematerialer og om
opbygning af kort med hensyn til generalisering
 - Skal have viden om de koordinatsystemer, der anvendes i
Danmark
 - Skal have viden om geografiske informationssystemer til
bearbejdning og formidling af geodata med henblik på analyser og
præsentation 
 - Skal have viden om vektordata og rasterdata generelt og i
relation til databehandling i GIS.
 
Færdigheder
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne anvende GNSS med RTK til opmåling i marken
 - Skal kunne redegøre for positionering og opmåling ved brug af
GNSS
 - Skal kunne opbygge en digital terrænmodel
 - Skal kunne anvende GIS til at foretage avancerede areal-,
linje- og punktbaserede analyser
 
Kompetencer
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne foretage avancererede netværksanalyser
 - Skal kunne anvende softwarefunktioner til at georeferere
tabeldata med kort
 - Skal kunne anvende GIS til at visualisere data indenfor vej-
eller miljøingeniørfaglige temaer
 - Skal kunne anvende relevante GIS-elementer i forbindelse med
geografisk refererede data, tematiske kort og
koordinatsystemer.
 
Undervisningsform
Forelæsninger, eventuelt suppleret med workshops,
præsentationsseminarer og opmåling i marken m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
| Prøvens navn | Kort og planer | 
| Prøveform | Aktiv deltagelse/løbende evaluering 
Portfolieeksamen. Deltagelse og evt. aflevering af opgaver skal
samlet ske ved mindst 80% af undervisningsgangene.
  
Reeksamen gennemføres som skriftlig eller mundtlig
eksamen. | 
| ECTS | 5 | 
| Tilladte hjælpemidler | Der henvises til den pågældende
semesterbeskrivelse/kursusbeskrivelse i Moodle. | 
| Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået | 
| Censur | Intern prøve | 
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |