Byggeprocessens styringsområder

2025/2026

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet er baseret på viden tilegnet på 1. semester modulet: Projektledelse og Økonomi.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Studerende der gennemfører modulet skal have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Læringsmål

Viden

I kurset præsenteres de studerende for de forskellige styringsroller der er i byggeprojekter, samt for de kommunikations- og samarbejdsbehov der er forudsætningen for at opnå en effektiv byggeproces.

De studerende skal have opnået viden om nedenstående fagområder:

  • Skal have viden om ydelsesbeskrivelser i byggeprojekter.
  • Skal have viden om styringsroller herunder myndighedsbehandling.
  • Skal have viden om proaktiv og reaktiv konflikthåndtering.
  • Skal have viden om grundlæggende logistik i forbindelse med opførelse af byggeprojekter.
  • Skal have viden om kvalitets- og miljøstyring af arbejder udført på byggepladser.
  • Skal have viden om avanceret projektøkonomistyring.
  • Skal have viden om facilities management

Færdigheder

De studerende:

  • Skal kunne sammenligne forskellige styringsroller i et byggeprojekt og relatere disse til byggeprocessens faser.
  • Skal kunne demonstrere indsigt i forskellige ydelsesbeskrivelser og forklare anvendelsen heraf.
  • Skal kunne redegøre for myndighedsbehandling i forbindelse med opførelse af bygge- og anlægsprojekter.
  • Skal kunne anvende forskellige konfliktløsnings-modeller.
  • Skal kunne integrere logistisk optimering i styringen af bygge- og anlægsprojekter.
  • Skal kunne forklare kvalitets- og miljøstyringssystemer.
  • Skal kunne analysere forskellige økonomiske problemer ved bygge- og anlægsprojekter.
  • Skal kunne integrere facilities management teorier i byggeprocessen.

Kompetencer

  • Skal kunne forstå forskellige analysemodeller og have en solid viden inden for de styringsopgaver, der optræder i løbet af en byggeproces.
  • Skal beherske en lang række af styringsområder i forbindelse med såvel store som små projekter. Viden opnået i dette modul skal derfor bruges som kompetencer inden for projektstyrings-områderne logistik, økonomi, risikostyring, kvalitets- og miljøstyring samt facilities management.

Undervisningsform

Forelæsninger evt. suppleret med workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg m.m.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers studieindsats.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnByggeprocessens styringsområder
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
Individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Prøveformen fastsættes ved semesterstart.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelManagement of the Construction Process
ModulkodeB-BLD-K2-2
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.tech. i byggeledelse og bygningsinformatik
StudienævnStudienævn for Byggeri, By og Miljø
InstitutInstitut for Byggeri, By og Miljø
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet