Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formålet med dette kursus er at give de studerende indsigt i de
tekniske forudsætninger for digitalisering af sundhedssektoren,
herunder den tekniske del af E-sundhed, sundhedsinformatik og
medico-teknik. Modulet er forankret hos forskningsgruppen for
Kommunikation, medier og informationsteknologi, Institut for
Elektroniske Systemer.
Læringsmål
Viden
- forklare eksemplarisk udvalgte videnskabelige teorier og
metoder ift. det sundhedsinformatiske domæne.
- beskrive centrale fagligheder, professioner, kontekster,
objekter og afgrænsninger, der konstituerer viden inden for det
sundhedsinformatiske domænes tekniske og videnskabelige
områder.
- identificere standarder, standardiseringsprocesser og
institutioner, samt faktorer der er afgørende for en standards
overlevelse, herunder interoperability og dets betydning for
integration af sundhedsdata.
- forklare tekniske forudsætninger for telesundhed og
telemedicin, herunder muligheder og begrænsninger på ICT netværk og
device siden, herunder data, dets egenskaber og hvordan data
organiseres og transmitteres.
Færdigheder
- læse faglitteratur og analysere dennes bidrag til det
sundhedsinformatiske domænes konstituering og afgrænsning.
- forklare sammenhænge mellem empiriske observationer og
teoretiske begreber og modeller der anvendes i domænet inden for
det teknologiske område.
- forklare flaskehalse i sundhedssystemer relateret til dataets
egenskaber, muligheder i netværk og device
kapabiliteter/affordance.
- forklare de nye teknologiers rolle i fremtidens
sundhedssystem.
Kompetencer
- analysere og vurdere viden om forskeres og professionelles
tænkning, status og praksis i forbindelse med innovation,
digitalisering og teknologisk forandring.
- analysere faktorer der determinerer fremkomsten af de
dominerende paradigmer i sundhedsstandarder.
- analysere hvor de forskellige standarder anvendes samt
muligheder og problemer med interoperability mellem
standarder.
Undervisningsform
Kursusmodul. Der henvises til studieordningens §17 om
uddannelsens indhold og tilrettelæggelse.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Digitalisering af sundhedssektoren |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |