Modulet er så vidt muligt inddelt i tre 2-dags seminarer. Der bliver først på modulet skabt et vidensfundament for modulet ved at give en dyb grundforståelse for paradoksledelse i relation til egen personlige ledelsespraksis. Der bliver taget udgangspunkt i et ledelseshistorisk overblik over klassisk organisationsteori, hvor underviser og deltagere identificerer, på hvilke måder paradoksteorien både trækker tråde i forlængelse af og markerer et markant nybrud i ledelsesteori og -praksis. Deltagerne relaterer via refleksion, øvelser og tests dette til egne erfaringer og personlige ledelsespraksis for at opnå indsigt i egne vilkår og muligheder samt øge bevidsthed om egne kompetencer, præferencer og værdier.
Modulet præsenterer de centrale begreber i paradoksteorien i relation til cases og deltagernes egen ledelsespraksis, så de undervejs kan begynde at anvende de praktiske nøglebegreber i paradoksteorien til at videreudvikle deres sprog om ledelse i kompleksitet.
Der bliver skabt et overblik over centrale paradokser i styring, strategi og ledelse. I relation hertil bliver deltagerne introduceret til analysemetoder af spændingsfelter i egen organisation, de foretager én eller flere analyser af et selvvalgt emne i egen organisation, som bliver anvendt undervejs i modulet og kan indgå i eksaminationen. Deltagerne udvikler deres indsigt ved at give feedback på hinandens analyser.
Følgende vil indgå som fælles vidensfundament på modulet:
Centrale paradokser i styring, strategi og ledelse
Paradokstaktikker og -tilgange til at håndtere spændingsfelter i offentlige organisationer
Individuel og organisatorisk modenhed – mental kompleksitet
Tilgange til forståelse af organisatoriske paradokser – funktionelle, narrative, kritiske, dialektiske og udviklingspsykologiske perspektiver fra paradoksteorien
Undervisningen er en variation af oplæg, cases, øvelser, dilemmaspil og aktiv inddragelse. Undervisningen er tilrettelagt, så deltagerne udvikler taktikker og tilgange til at navigere i grundlæggende paradokser mellem praksis, teori, undervisning, arbejde og liv i en ofte tidspresset hverdag. Det sker blandt andet ved at designe undervisningsforløbet som en ’high performance learning journey’ (Brinkerhoff, 2019).
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
at forstå baggrunden for og karakteren af de centrale organisatoriske paradokser i offentlig styring, strategi og ledelse.
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
Offentlig ledelse kræver, at man som leder kan navigere i et væld af organisatoriske spændingsfelter for at skabe fremdrift og undgå organisatoriske tilbageslag. Paradoksledelse handler om evnen til at skabe værdi i kraft af og på trods af disse spændingsfelter, der i stigende grad karakteriserer moderne organisationer.
Det er derfor væsentligt, at ledere udvikler deres viden om paradokser i styring, strategi og ledelse, deres færdigheder i at skelne mellem og anvende et bredt spekter af paradokstaktikker og -tilgange samt deres kompetencer til at tage ansvar for håndteringen af organisatoriske paradokser.
Formålet med dette modul i paradoksledelse er 1. at styrke deltagernes evne til at navigere i organisatoriske spændingsfelter og 2. at udvikle viden om, hvordan offentlige ledere kan navigere effektivt i spændingsfelter.
Modulet er designet som et intensivt læringsforløb – en såkaldt ’high performance learning journey’ (Brinkerhoff, 2019) – baseret på forskningen i paradoksledelse (Heiberg Johansen, 2019). Deltagerne får tilgange til at arbejde målrettet, reflekteret og ambitiøst med at udvikle deres personlige ledelsespraksis i komplekse organisationer, hvor der er mange dagsordener i spil.
5 ECTS-point svarende til ca. 140 arbejdstimer.
Prøvens navn | Paradoksledelse - at navigere i spændingsfelter |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Eksamen er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig
opgave på maksimalt 10 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i
modulets begreber og kan være casebaseret. Der afsættes 30 minutter
til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af
det skriftlige produkt og den mundlige prøve. |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Paradox Leadership - How to Understand and Effectively Navigate in Organizational Tensions |
Modulkode | SMG140105F |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig | |
Censornorm | To timer pr. skriftligt projekt inkl. eksamination. |
Uddannelsesejer | Master i offentlig ledelse |
Studienævn | Studienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG) |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Jan Heiberg Johansen, ”Paradoksledelse – Jagten på værdi i kompleksitet”, DJØF Forlag