Bypolitik og planlægning

2024/2025

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Studerende, der gennemfører modulet, tilegner sig følgende:

Læringsmål

Viden

  • Skal have kendskab til byens komplekse rolle i samfundsudviklingen, herunder aktuelle drivkræfter, udfordringer og normer inden for byudvikling.
  • Skal kunne reflektere over byplanlægningens rolle i samfundsudviklingen.
  • Skal have forståelse for byudvikling og -planlægning som politisk interessefelt, herunder introduktion til planteori og grundlæggende teori om forskellige styreformer og plankulturer.
  • Skal kunne redegøre for byplanlægningens rolle og indlejring i plansystemet, set ift. plansystemets komponenter og de plantyper, der udarbejdes jf. Planloven.
  • Skal kunne redegøre for og forstå bypolitik og planlægning ift. relevante skalaer (fra internationalt til lokalt niveau) og forskellige plantyper (formelle som uformelle).

Færdigheder

  • Skal kunne analysere og vurdere byplanlægningens muligheder og begrænsninger i forhold til at styre byudviklingen på tværs af skalaer.
  • Skal kunne analysere og vurdere forskellige plantypers (formelle såvel som uformelle) rolle i forhold til konkrete byudviklingsudfordringer, herunder samspil og koordinering mellem forskellige plantyper.
  • Skal kunne udpege konkrete strategiske initiativer og plantyper til at understøtte en bestemt bypolitik.

Kompetencer

  • Kan håndtere relevante plantyper til at imødegå komplekse byudviklingsog planlægningsmæssige udfordringer.
  • Kan selvstændigt indgå i det komplekse samspil mellem forskellige fagfelter i bypolitik og planlægning.
  • Kan identificere og strukturere behovet for viden og egen læring i forbindelse med byudvikling og planlægning af byer.

 

Undervisningsform

Forelæsninger suppleret med øvelser og selvstudier e.lign. 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBypolitik og planlægning
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelUrban Governance and Planning
ModulkodePLBL220301
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg, Campus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Planlægning og Landinspekt��ruddannelsen
InstitutInstitut for Bæredygtighed og Planlægning
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design