Modulets indhold, forløb og pædagogik

Faget stiller skarpt på det sociale arbejdes vilkår og muligheder i situationer, hvor velfærdsstaten møder borgere. Det gøres konkret ved at dykke ned i – og diskutere hands-on analytiske anvendelsesmuligheder i – en række førende teorier om frontlinjepraksis og street-level bureaucracy (SLB). SLB (og beslægtet) forskning rykker sig i disse år virkelig meget både begrebsligt og empirisk, og faget giver de studerende viden om noget af det bedste nyere forskning på området og opdyrker deres evner til at bruge den aktivt i egne undersøgelser. Faget tilbyder dermed de studerende en pallette af begrebslige muligheder for at forstå og analysere det borgernære sociale arbejde i velfærdsstatens frontlinje.

Teoretisk vil faget blandt andet introducere til værker af førende SLB-tænkere, centreret om centrale begreber som ’skønsudøvelse’, ’moralske dispositioner’ og ’krydspres’. Undervisningen på faget gør en dyd ud af at koble de ofte abstrakte begreber til empiriske og/eller hverdagslige eksempler – fx ved at trække på underviseres egen empiriske forskning eller ved at aktivere de studerendes egne erfaringer fra praksis som en ressource. Undervisernes (Mathias Herup Nielsens og Andreas Jørgensens) forskning i socialt arbejde handler især om udsatte børn og familier, beskæftigelse samt digitalisering. Men undervisningen sigter imod at give indsigter som ikke er snævre og kontekstafhængige, men anvendelige til at analysere sysstem-borger-møder på tværs af socialt arbejdes forskellige kontekster.

Faget rammesætter frontlinjepraksis i et samfund præget af generelle tendenser - fx henimod øget digitalisering mere selvbetjening og et bredt ønske om afbureaukratisering – og styrker studerendes evner til at reflektere over, hvordan sådanne tendenser former vilkårene for arbejdet ved frontlinjen.  

I særlig grad bestræber faget sig på at gøre studerende i stand til at anvende teorier i konkrete analyser af empiri. Dels ved at give en række eksempler på, hvordan teorierne anvendes af andre eller af underviserne selv, dels ved at lade de studerende prøve kræfter men en række øvelser, hvor de i mini-analyser skal benytte sig af begreber fra kurset.

Læringsmål

Viden

• Indsigt i en række toneangivende, aktuelle teorier om det sociale arbejdes frontlinje samt i de analytiske muligheder teorierne tilbyder den studerende/forskeren
• Viden om nogle af de generelle tendenser – digitalisering og afbureaukratisering fx – som øver indflydelse på vilkårene for at lave socialt arbejde ved velfærdsstatens frontlinje
• Har viden om forskellige metoder og videnskabsteoretiske tilgange, og kan redegøre og argumentere for et kvalificeret valg

Færdigheder

• Evner til at begrebsliggøre og reflektere over møder mellem borgere og velfærdssystemer ud fra en pallette af forskelligartede perspektiver som gør de studerende i stand til at koble det konkrete og nære til bredere udviklingsstrømme og begreber.
• Kan identificere og anvende valgte metodiske tilgange og argumentere 

Kompetencer

• Kompetencer til rent praktisk at bruge teorier og deres begrebsreservoirer til analyse af empirisk materiale på en forsvarlig måde, der lever op til kriterier for kvalitet i undersøgelser. Herunder kompetencer til at argumentere for teoriers brug og gyldighed i den konkrete analyse.
• Kan kritisk reflektere etisk, teoretisk og metodisk over den konkrete analyses mulighed og begrænsninger.

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter og peerlearning.

Eksamen

Prøver