Modulets indhold, forløb og pædagogik

Semesteret består af 4 fag, som tilsammen dækker semesterets mål:

Indhold

Aktørperspektiver (5 ECTS):
Der fokuseres i undervisningen på aktørpositioner og -perspektiver og disses betydning for praksis og udvikling af socialt arbejde. Der lægges vægt på frontlinje arbejde.

Organisatoriske perspektiver (10 ECTS):
Der fokuseres i undervisningen på teorier om bureaukrati, organisationers socialfaglige indre liv og kultur og teorier om organisationers forhold til og samarbejde med sin omverden. Der sættes perspektiv på organisationsudvikling og forandring.

Socialpolitiske perspektiver (10 ECTS):
Der fokuseres i undervisningen på velfærdsstatens idealer, fremvækst og rolle samt processer i samfundet, der har negative velfærdskonsekvenser.

Retlige perspektiver (5 ECTS):
Der fokuseres i undervisningen på nogle grundlæggende retlige og retssociologiske teorier og perspektiver på retten og retsanvendelse, som kan danne grundlag for en nuanceret forståelse for rettens rolle i socialt arbejde. Endvidere skal faget give den studerende et indblik i forvaltningens funktion og udvikling set i relation til de generelle samfundsmæssige forandringer

Mål

De faglige mål skal forstås som mål inden for de enkelte fag, på tværs af fag og som PBL mål.

Mål for de enkelte fag:

Aktørperspektiver:
Målet for undervisningen er at udvikle den studerendes forståelse af og teoretiske viden om aktører i socialt arbejde samt disse aktørers betydning for udviklingen af socialt arbejde. Socialt arbejde i frontlinjen prioriteres som omdrejningspunkt.

Organisatoriske perspektiver:
Målet for undervisningen er at sætte den studerende i stand til at analysere det sociale arbejde i dets organisatoriske kontekst. Den studerende trænes i at analysere organisationer som komplekse sociale systemer, der indgår i et samspil med andre organisationer i privat, offentlig og frivillig kontekst.

Socialpolitiske perspektiver:
Der fokuseres i undervisningen på velfærdsstatens idealer, fremvækst og rolle samt processer i samfundet, der har negative velfærdskonsekvenser.

Retlige perspektiver:
Målet for undervisningen er at bibringe de studerende et indblik i flere af de komplekse, modstridende forhold, der præger det sociale myndighedsarbejde samt de affødte konsekvenser og retssikkerhedsmæssige problemstillinger i det sociale arbejde.

Mål på tværs af fag:

Det er semesterets ambition, at den studerende i det problembaserede projekt skal vise, hvordan de fire fag kan anvendes relevant i forhold til den konkrete problemstilling i projektet.
 

Problemorienteret mål:
Gennem det empirisk funderede projektarbejde skal den studerende vise, hvordan PBL er anvendt som et gennemgående styrings- og læringsprincip i projektet. 

Det forventes, at PBL anvendes på et udfoldet/ fordybet niveau.

Endvidere skal den studerende i egen portfolio beskrive, hvordan PBL er anvendt, og hvilken betydning PBL har haft for den studerendes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer i dette modul. Der lægges vægt på at vise refleksion over den læringsmæssige udvikling. 

Læringsmål

Viden

Ved bedømmelsen af fagene aktørperspektiver, organisatoriske perspektiver, socialpolitiske perspektiver og retlige perspektiver lægges vægt på, at den studerende har tilegnet sig viden om:

• den socialfaglige og organisatoriske kontekst, som påvirker forskellige centrale aktører i det sociale arbejde
• forskellige aktører, deres positioner og perspektiver, samt disses betydning for udviklingen af det sociale arbejde. Der lægges især vægt på frontlinje praksis.
• de grundlæggende ideer og konflikter i social- og velfærdspolitikken og deres filosofiske, politiske, kulturelle og historiske grundlag, socialpolitikkens rolle i samfundet.
• videnskabsteoretiske grundlagsproblemer og metodologier.
• viden om digitalisering I relation til socialt arbejdes rammer, genstandsfelt og praksis.
• om problemorienterede elementer i PBL på et udfoldet niveau.
• kendskab til retskilder, retskildefaktorer og grundlæggende forvaltningsretlige principper.
• kendskab til forskellige forståelser af retten, rettens rolle og funktion samt dens samspil med den generelle samfundsudvikling og de forskellige udviklingsfaser af den danske rets- og velfærdsstat.

Færdigheder

Ved bedømmelsen af fagene aktørperspektiver, organisatoriske perspektiver, socialpolitiske perspektiver og retlige perspektiver lægges vægt på, at den studerende har tilegnet sig færdigheder i:

• at kunne analysere forskellige aktørpositioner og disse positioners betydning for det sociale arbejde i frontlinjen.
• at kunne reflektere over konkrete undersøgelsers videnskabsteoretiske grundlag og anvendte dataindsamlings- og analysemetoder.
• at kunne demonstrere indsigt, anvende og gennemføre kritiske analyser af velfærdsinstitutioner, socialpolitikker og deres betydning for det sociale arbejde.
• at kunne anvende forskellige dataindsamlings- og analysemetoder.
• at analysere digitaliseringsprocesser i relation til socialt arbejde.
• at analysere konkrete former for socialt arbejde ud fra en PBL - orientering på et udfoldet niveau.
• kunne redegøre for retskilderne, retskildefaktorerne og de grundlæggende forvaltningsretlige principper, der regulerer forholdet mellem borgere og offentlige myndigheder.
• kunne reflektere over borgere og retlige aktørers forståelser og oplevelser i lyset af forskellige perspektiver på ret og legitimitet.
• kunne identificere flere af de styringsteknologier, der præger den moderne forvaltning og deres betydning for omsætningen af retsreglerne til praksis.

Kompetencer

Ved bedømmelsen af fagene aktørperspektiver, organisatoriske perspektiver, socialpolistiske perspektiver og retlige perspektiver lægges vægt på, at den studerende har tilegnet sig kompetencer til:

• at analysere og udvikle en sammenhængende indsats i socialt arbejde under inddragelse af organisatoriske aspekter og med bevidsthed om forskellige aktørperspektiver på indsatsen.
• at undersøge/evaluere og analysere socialt arbejde og velfærdsindsatser i såvel dansk som international sammenhæng gennem empiriske studier under anvendelse af og med begrundelse for forskellige typer af adækvate dataindsamlings- og analysemetoder.
• at tilegne sig og kritisk vurdere eksisterende undersøgelser og forskning med relevans for det sociale arbejde samt formidle forskning på det sociale arbejdes felt.
• at kunne omsætte og bruge viden om velfærds- og socialpolitik relation til analyser og udvikling af socialt arbejde.
• at kunne anvende teoretiske og praktiske kompetencer til at forstå og analysere velfærdsinstitutioner og socialpolitiske instrumenter samt statens rolle og funktionsmåder.
• at reflektere kritisk i forhold til risici og muligheder forbundet med digitalisering i og af det sociale arbejde.
• kritisk kunne reflektere over og vurdere autentiske forvaltningsretlige problemstillinger
• kritisk kunne vurdere og analysere den retlige regulering af socialt myndighedsarbejde, således at de øvrige elementer i uddannelsen kan forstås i lyset heraf og relateres hertil.
• at reflektere over egen læring og faglige udvikling samt samarbejdets betydning herfor på et udfoldet niveau (portfolio).

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, case arbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter. Der skal udarbejdes et projekt, som skal være empirisk forankret.

PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Aktørperspektiver (5 ECTS)
Organisatoriske perspektiver (10 ECTS)
Socialpolitiske perspektiver (10 ECTS)
Retlige perspektiver (5 ECTS)

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

• Den studerende har afleveret en individuel portfolio til vejleder/koordinator inden projektaflevering.

Prøver