Introduktion til dyreassisteret pædagogik, terapi og rehabilitering

2024/2025

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Deltagelse i modulet forudsætter en bacheloruddannelse i psykologi eller en relevant professionsbacheloruddannelse.
Studerende fra professionsprogrammet Klinik for Handicap- og Rehabiliteringspsykologi er udelukket fra deltagelsen i modulet grundet fagligt overlap.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter centrale begreber, forskningsresultater og teorier om mennesker-dyr-interaktion, herunder potentialer ved at inddrage dyr i pædagogiske og rehabiliteringsmæssige sammenhænge og forudsætninger for god praksis på området.

Til modulet er knyttet et kursus med forelæsninger og seminarer. Der arbejdes problemorienteret idet forelæsningerne belyser feltet med udvalgte eksempler, som efterfølgende diskuteres i grupper og opsamles i plenum.

 

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om

  • dyrs psykosociale potentialer i menneskers liv
  • mindst tre psykologiske teoriers bidrag til forståelse heraf
  • forskningens aktuelle status ift. mindst tre typer dyreassisteret indsats
  • væsentlige faldgruber ved inddragelse af dyr

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i

  • at identificere og skelne mellem forskellige typer inddragelse af dyr
  • at identificere og diskutere etiske og praktiske forudsætninger for forskellige typer inddragelse af dyr
  • at anlægge et kritisk reflekteret perspektiv på konkrete cases og forslag til involvering af dyr

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • at anskue menneske-dyr forhold fra et psykologisk perspektiv
  • at forholde sig vidensbaseret og kritisk reflekteret til cases og anekdoter om dyrs betydning for menneskers læring og sundhed
  • at formidle grundlæggende indsigter herom

Undervisningsform

Se §17 i studieordningen for undervisningsform.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnIntroduktion til dyreassisteret pædagogik, terapi og rehabilitering
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Prøven består i tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Disse opgaver kan bl.a. indebære aktiv deltagelse i igangværende forskningsprojekter, naturalistisk observation og fremlæggelse heraf, og/eller udfærdigelse og gensidig evaluering af reflekterende essays. De konkrete opgaver udmeldes på forhånd i semesterplanen.

Syge- og re-eksamen:

Skriftlig.
Prøven er individuel.
Prøven er en hjemmeopgave, med en af den studerende valgt og af den kursusansvarlige underviser godkendt problemstilling i relation til pensum.
Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur.
Sidetal: 5-7 sider.
Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler:
- De studerendes noter
- Pensum
- Anden faglig litteratur.
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelIntroduction to Animal Assisted Pedagogy, Therapy, and Rehabilitation
ModulkodeKAPSY2024VM4
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
3. semester kandidat
Valgmodul
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand. psych.
StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet