Kvantitativ tekstanalyse bliver en stadig større del af forskningen inden for flere grene af politologien, men denne type analyser er baseret på radikalt anderledes fremgangsmåder end de gængse i feltet. Der er derfor to formål med faget. Først skal den studerende opnå teoretisk forståelse for flere analysestrategier i feltet, således at den studerende kan forholde sig til resultater og tekstanalytiske modeller i videnskabeligt arbejde fra de dominerende tidsskrifter indenfor politisk videnskab. Dernæst skal den studerende opbygge praktisk erfaring, der tillader den studerende at anvende disse metoder i praksis. Dette indbefatter tre elementer. Den studerende skal lære data scraping og rensningsteknikker specifikt ift. generering af store tekst datasæt. Den studerende skal dernæst lære at forholde sig til og implementere en række både simple og avancerede teknikker, eksempelvis ordbogsmodeller og klassificering med machine learning. Den studerende skal lære kritisk at forholde sig til disse metoder i forhold til videnskabelige problemstillinger, således at den studerende demonstrerer evnen til at kombinere gængse akademiske færdigheder med de nye metoder.
Først og fremmest udvider kurset på de tekstanalytiske kompetencer, der udvikles i Social Data Science 1, og substantielt drejes fokus over på emner specifikt indenfor politisk videnskab med henblik på at målrette brugen af social data science approaches til dette genstandsfelt. Dette gøres gennem introduktionen af en række forskellige modeltyper og dertilhørende konkrete eksempler på anvendelse i den politologiske litteratur. Kurset vil bygge bro mellem metoderne og deres specifikke anvendelse, således at den studerende kan kombinere en computationel logik og klassisk socialforskningslogik og derigennem udvide deres metodiske værktøjskasse.
Kurset afvikles som en kombination af fremlæggelser, forelæsninger og workshops.
Se omfang m.v. i Moodle
Prøvens navn | Kvantitativ tekstanalyse i politisk videnskab |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Quantitative Text Analysis in Political Science |
Modulkode | KAPAS202213A |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Cand.scient.adm. |
Studienævn | Studienævn for Politik og Samfund |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Se litteratur m.v. i Moodle