Modulets indhold, forløb og pædagogik
Mål:
Formålet med modulet er at bibringe de studerende forståelse for
ledelse af informationssystemer og it-organisationer samt
forståelse for hvordan man kan skabe sammenhæng mellem
organisatoriske mål, strategier og it-initiativer.
Indhold:
- Alignment: Hvordan sikres sammenhæng mellem it-udvikling og
organisationens forretningsmæssige behov og mål? Hvordan
kommunikeres og samarbejdes der mellem it-afdelingen og
forretningen?
- It-strategi: Formulering af it-strategier, og strategiens rolle
i organisationen
- It-governancestrukturer, herunder problemstillinger som fx
centralisering vs. decentralisering af IT beslutninger
- It-porteføljeledelse, herunder prioritering og planlægning af
en It-systemportefølje
- Informationssystemer og gevinster: Formulering af business case
baseret på indsigt i de faktorer der har betydning for vurdering af
informationssystemers økonomi og gevinster.
- It-afdelingens rolle og organisering, fx nøglebeslutninger,
ansvarsfordeling, måder at organisere it-afdelinger på, brug af
konsulenter, IT Service Management og håndtering af emerging
technologies.
Læringsmål
Viden
- Opnår viden om centrale problemstillinger mht. ledelse af
informationssystemer, så som hvordan der sikres sammenhæng mellem
generelle organisatoriske strategier og udviklingen af
informationssystemer, hvordan man styrer en portefølje af
informationssystemer, hvordan beslutningsprocesser vedr.
informationssystemer tilrettelægges (”IT governance”) og hvordan en
IT funktion organiseres og ledes
- Opnår viden til at kunne forstå og reflektere over ledelse af
informationssystemer på et videnskabeligt grundlag
Færdigheder
- Til kritisk at kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige
teorier, metoder, redskaber indenfor informationssystemer
Kompetencer
- Til at kunne koordinere og skabe sammenhæng (”alignment”)
mellem (på den ene side) organisationers generelle strategi og mål,
og (på den anden side) organisationers udvikling og anvendelse af
it således, at it skaber størst mulig værdi for organisationen
- Til at kunne udarbejde specifikke it-governance modeller på
tværs af en it-funktion og resten af organisationen
- Til at kunne udarbejde it-strategier i et tværfagligt
samarbejde med væsentlige interessenter.
- Til at kunne tilrettelægge og lede organisatoriske enheder og
nøgleprocesser internt i en it-funktion
- Til at kunne lede, planlægge, evaluere og prioritere en
portefølje af systemer, herunder også udarbejde business cases for
systemer
- Til at kunne vælge anskaffelsesstrategi for nye it-systemer,
herunder vurdere fordele og ulemper ved forskellige strategier i
konkrete situationer
- Til at kunne designe og lede en it-funktions serviceydelser
(”service management”) i forhold til resten af
organisationen
Undervisningsform
Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør
udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil
derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de
studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår
således også gennem projektarbejdet.
Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og
videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte
områder får adgang til højeste internationale forskning,
introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt
lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette
fag. Som en del af undervisningen inddrages cases fra både
offentlige og private virksomheder.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, strategi
og governance |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |