Sprogfilosofi

2024/2025

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med modulet er at give den studerende indsigt i sprogfilosofien og dens anvendelsesmuligheder. Meget af det tyvende århundredes filosofi har været karakteriseret som en del eller en konsekvens af den såkaldte ”sproglige vending” i filosofien, der har affødt en righoldig og meget forskelligartet teoridannelse. I modulet gennemgås tre hovedretninger i denne vending: den analytiske, den hermeneutiske og den strukturalistiske. Gennem fordybelse i disse traditioner opøver den studerende sprogfilosofiske evner til at analysere aktuelle problemstillinger gennem deres sproglige betydningslag.

Undervisningen tilrettelægges som et problemorienteret projektarbejde, hvortil der er knyttet et kursusforløb, der omfatter introduktion til de sprogteoretiske diskussioner inden for de tre hovedtraditioner, ligesom der gives eksempler på, hvorledes aktuelle problemstillinger, hvor sprog og betydning spiller en vigtig rolle, kan belyses og analyseres ud fra de tre traditioner. På dette grundlag skal de studerende gennem vejledning udarbejde projekter med udgangspunkt i mindst én af de tre traditioner i relation til et aktuelt casestudie, hvor de studerende kan vælge mellem cases, de selv konstruerer/identificerer, eller cases præsenteret af underviserne. Casestudiet skal rumme en filosofisk relevant og aktuel problemstilling, hvor sprog og betydning spiller en vigtig rolle. Særlige fokuspunkter i det problemorienterede projektarbejde vil være deltagelsen i den underviserdefinerede gruppe (på mindst fire studerende), hvor det i forbindelse med gruppedannelsen vil blive tilstræbt, at grupperne består af studerende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Læringsmål

Viden

  • sprogfilosofiske hovedretninger
  • sprogfilosofiske positioners betydning for en given problemidentifikation
  • forholdet mellem sprog og virkelighed
  • sprogets betydning for menneskets tanke- og handleverden
  • gruppedynamiske processer
  • muligheder og udfordringer i tværfaglige samarbejder

Færdigheder

  • at afkode sproglige ytringer deres eksplicitte og implicitte betydningslag
  • at analysere tekster og situationer på baggrund af sprogfilosofiske grundindsigter
  • at identificere et problem kollektivt og via brug af sprogfilosofisk teori
  • at samarbejde i grupper, hvis sammensætning den studerende ikke selv har valgt, og hvor gruppemedlemmerne har forskellige faglige forudsætninger
  • at organisere samarbejdet i en sammensat gruppe, hvor gruppemedlemmerne har forskellige faglige baggrunde og forskellige læringsbehov- og interesser
  • at identificere egne, andres og gruppens samlede læringsbehov og tilrettelægge aktiviteter tilsvarende disse behov  

Kompetencer

  • at formidle og diskutere sprogfilosofi på højt fagligt niveau
  • at anvende sprogfilosofi som analytisk redskab i aktuelle problemstillinger
  • at mestre teknikker til at skabe konstruktive samarbejder
  • at kunne facilitere egen og andres læring, både analogt og gennem digitale læringsplatforme

Undervisningsform

Se studieordningens §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSprogfilosofi
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde.

Projektet tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling, der analyseres med metodisk baggrund i én eller flere af kursets teoretiske hovedretninger. Projektrapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør derved grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. I forbindelse med den mundtlige prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.
Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål. Projektrapporten, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den/de studerendes udarbejdede projektrapport.

Medmindre der søges og gives dispensation, skal gruppen bestå af mindst 4 medlemmer. Projektrapporten skal ikke angive, hvilken studerende der har skrevet hvilke dele. På baggrund af den mundtlige gruppeprøve skal der ikke desto mindre foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål.

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. Hvis dette ønskes, meddeles dette ved eksaminationens påbegyndelse.

Sidetal: Min. 15 og max. 20 sider pr. studerende. Heraf 1-2 sider pr. studerende, som behandler projektets procesdel. Procesbeskrivelsen indsættes som et selvstændigt kapitel i rapporten.

Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper. Procesbeskrivelsen indgår som materiale for den mundtlige eksamen.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPhilosophy of Language
ModulkodeKAFIL20231
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.mag. i anvendt filosofi og (tilvalg)
StudienævnStudienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet