Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulet uddyber de arbejds- og træningsfysiologiske elementer,
der tidligere er introduceret på uddannelsen. Kurset fokuserer på
kroppens energiomsætning, og hvordan denne reguleres under akut
arbejde og som følge af længerevarende træningsforløb. Ligeledes
uddybes de grundlæggende læringsteoretiske tilgange og
idrætspædagogiske principper samt didaktiske perspektiver
introduceret tidligere på uddannelsen. De teoretiske perspektiver i
forhold til læring, idrætspædagogik og didaktik samt arbejds- og
træningsfysiologi bringes i spil gennem forelæsninger og
gruppebaseret planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisningsforløb i atletik. De studerende vil desuden få
grundlæggende praktisk erfaring i forhold til at arbejde
tværvidenskabeligt samt indgå i tværfaglige og tværvidenskabelige
samarbejdsrelationer, gennem arbejdet med atletikkens
discipliner.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal have grundlæggende viden om:
- karakteristika ved udvalgte atletikdiscipliner
- tekniske elementer i udvalgte atletikdiscipliner
- energiomsætning i forskellige atletikdiscipliner
- metaboliske reaktioner på akut og kronisk (træning) fysisk
aktivitet
- anvendelse af eksisterende læringsteorier
- didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder
- optimering af læringssituationer i relation til
læringsudbytte
- atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige
læringstilgange
- atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og
fagdidaktisk
perspektiv
Færdigheder
Den studerende skal kunne:
- udføre grundlæggende tekniske og/eller taktiske færdigheder
inden for udvalgte atletikdiscipliner
- udarbejde atletikøvelser for at forbedre tekniske elementer i
udvalgte atletikdiscipliner
- udarbejde træningsprogrammer, der øger præstationsevnen i
forskellige idrætsdiscipliner med baggrund i kroppens
energiomsætning
- forklare, hvordan relevante organsystemer interagerer i
forbindelse med kroppens energiomsætning under udførelse af
forskellige atletikdiscipliner samt ved generel fysisk
aktivitet
- reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk
perspektiv
- vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende over for de
forskellige læringsteoretiske tilgange
- udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende
metodikker
- planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik
med udgangspunkt i læringsteoretiske og didaktiske overvejelser,
samt overvejelser omkring træning af specifikke fysiologiske
parametre
- fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og
øvelser til den konkrete dynamiske situation
- diskutere læringsteoretiske, didaktiske og træningsfysiologiske
problemstillinger med undervisere og
medstuderende
Kompetencer
Den studerende skal kunne:
- anvende og perspektivere ovenstående videns- og færdighedsmål
til andre idrætskontekster
- argumentere for øvelsesprogression i træningsprogrammer, der
sigter mod at forbedre energiomsætningen og/eller tekniske
elementer i udvalgte atletikdiscipliner
- vurdere forskellige energisystemers betydning for præstationen
i udvalgte atletikdiscipliner og relatere dette til andre
idrætsaktiviteter
- anvende, argumentere og implementere forskellige
læringsfremmende tiltag i relation til specifikke
idrætsdiscipliner
- samarbejde med andre om at udvikle og optimere
læringssituationer på såvel individ- gruppe- og
organisationsniveau
- perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene
- indgå i tværfaglige og tværvidenskabelige samarbejdsrelationer
omkring undervisning og formidling i idrætslige
sammenhænge
Undervisningsform
Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Træning og undervisning i atletik |
Prøveform | Praktisk
Praktisk prøve indeholdende mundtlige og/eller skriftlige
elementer. Der foretages en helhedsvurdering af alle prøvens
elementer |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Se semesterbeskrivelse |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte
semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved
administrative spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Berit Lund
Sørensen.