Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulets formål er at give den studerende viden, færdigheder og
kompetencer inden for de teorier, regler og bestemmelser, der
regulerer virksomheders eksterne regnskabsaflæggelse.
Eksternt regnskab beskæftiger sig med måling og rapportering af
oplysninger om virksomheders indtjenings- og kapitalforhold til
investorer, kreditorer og andre eksterne interessenter, der
efterspørger oplysningerne til beslutningsformål.
Læringsmål
Viden
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Kunne demonstrere forskningsbaseret viden om brugernes
beslutningsmodeller og informationsbehov, alternative overskud- og
kapitalbegreber og årsregnskabets underliggende begrebsramme.
- Kunne demonstrere viden om de forskningsmetoder, som danner
grundlag for den empiriske og normative regnskabsforskning.
- Kunne demonstrere viden om de forskellige regelsæt, der
regulerer regnskabsaflæggelsen i love og standarder, og hvordan
regelsættende implementeres i udarbejdelsen af årsrapporter.
- Kunne forstå og reflektere over regelsættenes præcisering af
definitioner, indregningskriterier og målegrundlag samt de
konsekvenser, som reguleringens formue (balance-)orienterede
overskud- og kapitalbegreber får for virksomheders
regnskabsaflæggelse i praksis.
Færdigheder
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Kunne identificere de centrale problemer, som opstår i
forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter og de områder af det
gældende regelsæt, som bør inddrages i deres løsning.
- Kunne anvende begrebsrammen som grundlag for indregning, måling
og præsentation af væsentlige regnskabsposter i årsrapporten.
- Kunne forholde sig kritisk til indholdet af udarbejdede
årsrapporter og om nødvendigt stille forslag til ændringer.
- Kunne gennemføre en analytisk bearbejdning af årsrapportens
generelle oplysninger med henblik på dækning af forskellige
regnskabsbrugeres specifikke informationsbehov.
- Kunne formidle faglige problemstillinger i relation til
udarbejdelsen af koncernregnskaber og til forskelle i moder- og
koncernregnskabers informationsværdi for brugerne.
Kompetencer
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Kunne identificere, analysere og fremkomme med løsningsforslag
til håndtering af komplekse regnskabsmæssige problemstillinger ved
anvendelse af fagets begreber, teorier og metoder.
- Kunne indgå i samarbejde med specialister i andre funktioner i
en organisation med henblik på løsning af regnskabsmæssige
problemstillinger, som omfatter flere funktioner.
- Kunne vedligeholde og udbygge sin viden indenfor eksternt
regnskab efter afsluttet studium.
Undervisningsform
Modulet indeholder forelæsninger og opgaveløsning og foregår på
dansk
Omfang og forventet arbejdsindsats
Der undervises 1 – 2 gange pr. måned fra kl. 9 - 18. Det kræver
en betydelig forberedelsesindsats i form af læsning af pensum og
opgaveløsning.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Eksternt regnskab |
Prøveform | Skriftlig
Skriftlig eksamen.
Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres
tilgængeligt i modulets Moodle-rum. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)
KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)