Modulets indhold, forløb og pædagogik
Alle studerende skal ved slutningen af bacheloruddannelsen have
indblik i fagets forskningsområder. Temaet for bachelorprojektet er
cybersikkerhed inden for computersystemer, netværk og arkitekturer.
Studerende kan arbejde med analyse eller afbødning af cybertrusler
for et cyber- og computersystem eller dele heraf. Projektet kan
omfatte udvikling, analyse og test af computersystemer i relation
til cybersikkerhed, men kan også baseres på konceptuel analyse og
forståelse. De studerende kan desuden vælge at inddrage læring fra
andre kursus- og projektenheder, som indgår i uddannelsen.
Projektet kan ligeledes inkludere perspektiver fra
kommunikationssystemer og bæredygtighed og dermed gå på tværs af
temaer for bachelorprojekterne
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om centrale metoder for relevante analyser
relateret til sikkerhedsudfordringer i cyber- og computernetværk.
Det kan være for eksempel risiko eller trusselsanalyser.
- Skal have viden om, hvorledes man kan teste et givet
computersystem i forhold til cybersikkerhed
- Skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over metoder,
teknikker og begreber inden for fagområdet cybersikkerhed og cyber-
og computerteknologi
- Skal have viden om og forståelse af relationer og afhængigheder
mellem systemkomponenter samt deres indflydelse på
systemarkitekturer og hvilken betydning det har for
cybersikkerheden
- Skal kunne benytte korrekt fagterminologi og teori inden for
cyber- og computerteknologi og sikkerhed.
- Skal have viden om, hvordan cyber- og computerteknologi kan
anvendes til udvikling af løsninger, der løser særlige
sikkerhedsproblemer.
Færdigheder
- skal kunne analysere et cyber- og computersystem i forhold til
specifikke sikkerhedstrusler og -risici
- skal kunne analysere og identificere forskellige
løsningsmodeller for specifikke sikkerhedstrusler mod et givet
cyber- og computersystem
- skal kunne formidle en problemstilling inden for sikkerhed i
cyber- og computerteknologi samt det tilhørende begrebs- og
metodeområde
- skal kunne identificere en problemstilling inden for sikkerhed
og udvikle en konkret løsning af denne ved anvendelse af cyber- og
computerteknologi og det tilhørende begrebsapparat
- skal kunne vurdere krav til sikkerhed og/eller privacy og
foreslå metoder og teknologier til at imødekomme dem
Kompetencer
- skal have kompetencer til at anvende begreber og ræsonnementer
inden for cyber- og computerteknologi til at analysere og løse en
udvalgt problemstilling inden for sikkerhed
- skal kunne demonstrere en sammenhængende forståelse af
projektets relation til fagområdet cybersikkerhed og
computersystemer
- skal kunne planlægge, strukturere og udføre et større projekt
inden for cyber- og computerteknologi
- skal kunne reflektere over projektets betydning i et teknisk og
samfundsmæssigt perspektiv, specielt i forhold til
sikkerhed
Undervisningsform
Akademisk vejledt, studenterstyret problemorienteret
projektarbejde
Se oversigt over undervisningsformer under § 17
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Bachelorprojekt: Computerteknologi og sikkerhed |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt |
ECTS | 20 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |