Diplomingeniørpraktik

2024/2025

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Alle moduler frem til og med 5. semester skal være bestået.

Studienævnet kan efter ansøgning og individuel vurdering dispensere fra forudsætningskravet.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Læringsmål

Viden

Studerende der har gennemført modulet:

  • Have viden om en virksomheds organisation og arbejde set ud fra en ingeniørmæssig synsvinkel
  • Kunne forstå sammenhængen mellem teori på uddannelsen og praksis.

Færdigheder

Studerende der har gennemført modulet:

  • Kunne analysere om professionen har nye faglige behov der bør/kan varetages af uddannelsen
  • Kunne vurdere om læringsmålene for praktikken er blevet opfyldt.

Kompetencer

Studerende der har gennemført modulet:

  • Kunne analysere det faglige, arbejdsmæssige som det sociale udbytte af praktikopholdet
  • Kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.

Undervisningsform

Praktikken afvikles i sidste del af 6. semester og første del af 7. semester og følger retningslinjerne angivet i ” Retningslinjer for diplomingeniørpraktik” under Institut for Energi. Det konkrete tidspunkt for opstart af praktikken meddeles særskilt. Efter endt praktik udarbejdes en praktikrapport, hvoraf et eksemplar afleveres til virksomheden. Praktikrapporten udarbejdes efter samme retningslinjer som en projektrapport og skal indeholde:

  • Beskrivelse af virksomheden
  • Beskrivelse af virksomhedens arbejdsområder
  • Information om praktikkens relevans for den øvrige uddannelse
  • Information om uddannelsens relevans for praktikken
  • En afdækning af om professionen har nye faglige behov, der bør/kan varetages af uddannelsen
  • En vurdering af forhåndsaftalens læringsmål herunder:
    • Oversigt og teknisk gennemgang og beskrivelse af mindst et af de arbejdsområder, den studerende har været involveret i
    • Analyse af praktikopholdets udbytte fagligt, arbejdsmæssigt som socialt

Omfang og forventet arbejdsindsats

Kursusmodulets omfang er 30 ECTS svarende til 900 timers studieindsats.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Godkendt PBL kompetenceprofil er forudsætning for deltagelse i projekteksamen.

Prøver

Prøvens navnDiplomingeniørpraktik
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Mundtlig prøve samt evaluering af praktikken i henhold til retningslinjer for diplomingeniørpraktik.

Evalueringen foretages af den studerendes praktikvejleder (eksaminator) og den eksterne censor samt om muligt med deltagelse af virksomhedsvejleder. Selve bedømmelsen foregår dog alene mellem eksaminator og censor.

Grundlaget for eksaminationen er praktikrapporten og dagbogen og afholdes efter reglerne for prøve i projektenheder i henhold til eksamensordning.
ECTS30
Tilladte hjælpemidlerFor yderligere oplysninger om hjælpemidler henvises til kursusbeskrivelsen i Moodle.
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelInternship for Bachelors of Engineering
ModulkodeE-BA-D6-1A
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS30
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Esbjerg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerDiplomingeniør i byggeri og anlæg; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed
StudienævnStudienævn for Byggeri, Energi, Elektronik og Maskin i Esbjerg
InstitutInstitut for Energi
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet