MÅL
Projektmodulets formål er at indføre de studerende i udviklingen af
interaktive fysiske produkter som på forskellig vis kan gøre
dagligdagen eller arbejdslivet nemmere, såsom robotter og produkter
med indbygget intelligens herunder bevægelighed/bevægelse, simpel
elektronisk styring, interface og mekaniske løsninger integreres
som en del af dets funktionalitet og æstetik. Der lægges i
projektet vægt på, at der arbejdes med en original, innovativ
løsning på et afbalanceret teknisk-æstetisk niveau, hvor erfaringer
fra kursusmodulerne integreres i konceptudvikling eller detaljering
af projektet. Projektets emne kunne være udformning af
køkkenudstyr, dispenser, haveredskaber, personhjælpemidler eller
legetøj. Der lægges vægt på samspil mellem en undersøgende,
afprøvende og reflekterende metodik og en iterativ proces
Skal kunne specificere muligheder, begrænsninger og visioner for interaktive fysiske produkter til områder med anvendelser for privat eller professionelt brug.
Skal kunne etablere et udviklingsforløb, hvor modellering, afprøvning og refleksion via syns- og funktionsmodeller for interaktive fysiske løsninger og deres anvendelse indgår i et dynamisk iterativt forløb.
Skal kunne udvikle forslag til et interaktivt fysisk produkt til løsning eller støtte af gængse problematikker og funktioner i forhold til menneskelige behov og interaktion.
Skal kunne kommunikere en løsning til et interaktivt fysisk produkt, hvor funktion, teknik og æstetik sandsynliggøres med anvendelse af designfagligt relevante medier og metoder, samt formidle intention, proces og anvendte metoder og værktøjer i rapporteringsformat.
Projektarbejde
Det forventes at den studerende bruger 30 timer per ECTS, hvilket for denne aktivitet betyder 450 timer.
Prøvens navn | Interaktivt fysisk design |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Kontakt: Studienævn for datalogi via cs-sn@cs.aau.dk eller 9940 8854
Engelsk titel | Interactive Physical Design |
Modulkode | DSNIXDB410 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Bachelor (BSc) i interaktionsdesign |
Studienævn | Studienævn for Datalogi |
Institut | Institut for Datalogi |
Fakultet | Det Teknisk Fakultet for IT og Design |