Mikroøkonomi I

2024/2025

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med Mikroøkonomi I er at introducere den studerende til grundlæggende begreber inden for den mikroøkonomiske teoribygning, samt antagelser omkring husholdningernes og virksomhedernes adfærd på henholdsvis output- og inputmarkeder. Den studerende sættes i stand til at vurdere efficiencen af markedsligevægten under fuldkommen konkurrence samt ved forskellige markedsimperfektioner og kan endvidere redegøre for forskellige årsager og løsninger på disse imperfektioner. Sidst er det målet, at den studerende kan anvende teoriapparatet til komparativ statik, herunder en analyse af virkningen af økonomisk politik.

Ud fra antagelser omkring husholdningernes og virksomhedernes adfærd udledes efterspørgslen og udbuddet under fuldkommen konkurrence. Efficiencen af den tilhørende markedsligevægt vurderes ud fra kriteriet om pareto-optimalitet og sættes i forhold til ligevægten ved ufuldkommen konkurrence (herunder monopol, monopolistisk konkurrence og oligopol) samt ligevægten ved tilstedeværelsen af eksternaliteter, asymmetrisk information og offentlige goder. Årsager og løsninger til disse markedsimperfektioner, herunder økonomisk politik, diskuteres med udgangspunkt i den mikroøkonomiske teori og ud fra praktiske eksempler. Modulet er en forudsætning for at deltage i de efterfølgende moduler i mikroøkonomi på uddannelsen.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • husholdningernes og virksomhedernes adfærd ved anvendelse af mikroøkonomisk teori.
  • antagelserne bag fuldkommen konkurrence samt efficiensen af den tilhørende markedsligevægt.
  • mikroøkonomiske problemstillinger relateret til markedsimperfektioner, herunder ufuldkommen konkurrence, eksternaliteter, asymmetrisk information og offentlige goder.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at anvende komparativ statik i forbindelse med ændringer i efterspørgsels- og udbudsforhold samt beskatning
  • at vurdere efficiensen samt effekterne af beskatning.
  • at analysere problemstillinger relateret til markedsimperfektionerne: monopol, oligopol, monopolistisk konkurrence, eksternaliteter, asymmetrisk information og offentlige goder.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • at argumentere for anvendelse af mikroøkonomisk teori på eksempler og praktiske problemstillinger.
  • at applicere mikroøkonomisk teori i forhold til relevante økonomisk politiske problemstillinger.

Undervisningsform

For nærmere information se § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMikroøkonomi I
Prøveform
Mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMicroeconomics I
ModulkodeBAØKO20232
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i økonomi
StudienævnStudienævn for Økonomi (cand.oecon.)
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet