Mikroøkonomi II

2024/2025

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med Mikroøkonomi II er at bygge videre på den grundlæggende mikroøkonomi introduceret i modulet Mikroøkonomi 1. Den studerende sættes i stand til at opstille henholdsvis husholdningernes og virksomhedernes maksimeringsbetingelser (nyttemaksimering og profitmaksimering/omkostningsminimering) og anvende den underliggende matematik og grafiske fremstilling til en analyse af allokeringen af ressourcer under forskellige markedsformer, herunder behovet for og virkningen af forskellige økonomiske indgreb i markedsmekanismen. Den studerende får en introduktion til økonomisk modellering og en indsigt i, hvordan matematikken har og kan stimulere den mikroøkonomiske teoribygning. I modulet introduceres også dataindsamling, - rensning og -analyse i relevant software.

Modulet kan overordnet opdeles i fire dele:

  • Den første del fokuserer på husholdningernes optimale valg af goder ved forskellige præferencer (efterspørgselsanalysen).
  • Den anden del fokuserer på virksomhedernes optimale valg af produktionsfaktorer på kort og lang sigt ved forskellige teknologier (udbudsanalysen). Komparativ statik anvendes på baggrund af de opstillede modeller.
  • Den tredje del analyserer allokeringen af ressourcer under forskellige markedsformer samt behovet for og virkningen af indgreb i markedsmekanismen.
  • Den fjerde del introducerer grundlæggende spilteori (herunder simultane, sekventielle og evolutionære spil) til analyse af mikroøkonomiske problemstillinger.

Modulet understøttes af den sideløbende undervisning i matematik, mens de senere moduler i mikroøkonomi (arbejdsmarkedsøkonomi, adfærdsøkonomi og innovationsøkonomi) bygger videre på dele af teoribygningen og analyseredskaberne fra dette modul.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • forskellige modeller for producenters adfærd, strategisk interaktion og markedsfejl.
  • de forskellige empiriske kontekster, der tillader anvendelse af de forskellige modeller for producentadfærd, strategisk interaktion og markedsfejl.
  • hvordan abstraktion af teori – herunder ved anvendelse af matematik – øger teoriens indsigt samt mulighederne for empirisk anvendelse.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at analysere mikroøkonomiske agenters adfærd teoretisk ved hjælp af såvel algebra som geometri.
  • at vælge og anvende mikroøkonomiske teorier til analyse af en konkret empirisk problemstilling.
  • at vurdere og diskutere muligheder og begrænsninger i den mikroøkonomiske analyse af en konkret problemstilling på et akademisk grundlag.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • selvstændigt at kunne tilrettelægge og udføre analyser af mikroøkonomiske problemstillinger.
  • at kombinere viden og færdigheder indenfor mikroøkonomi med viden og færdigheder i økonomiske metoder til at udvikle økonomiske analyser på mikroniveau.
  • at kunne tage ansvar for egen faglige udvikling indenfor mikroøkonomi.

Undervisningsform

For nærmere information se § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMikroøkonomi II
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMicroeconomics II
ModulkodeBAØKO202311
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i økonomi
StudienævnStudienævn for Økonomi (cand.oecon.)
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet