Modulet har fokus på udvikling og forskningsbasering af socialt arbejde som fag og profession. Der lægges vægt på vidensformer, videnskabsteori, projektdesign og konkrete metoder til at skabe viden om og udvikle socialt arbejdes praksis.
Modulet er placeret på 7. semester, hvor de studerende med afsæt i problembaseret læring opnår en selvstændig tilgang til at udvikle deres egne problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer i relation til professionsudøvelsen.
På modulet anvender de studerende deres evner til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne arbejde problemorienteret med komplekse autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på, at de studerede på dybdegående, forskningsbaseret, selvstændig og analytisk-kritisk vis individuelt og/eller i grupper kan identificere og udforske problemstillinger knyttet til det sociale arbejdes praksis med henblik på at bidrage til dets udvikling. Der lægges vægt på, at de studerende udvikler deres evne til at kunne reflektere over og begrunde valg med afsæt i forskningsviden, herunder teorier og metoder, samt at organisere disse i et projektdesign. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer.
På modulet anvender og udvikler de studerende deres generelle akademiske digitale bruger-, skaber- og refleksive kompetencer som et led i at udvikle deres kompetencer i relation til professionsudøvelsen. De studerende anvender selvstændigt AAUs digitale teknologier samt udforsker selvstændigt andre relevante digitale platforme i forbindelse med undervisning, vejledning og i det problembaserede arbejde i projektgrupper med fokus på kommunikation, samarbejde, vidensøgning og -produktion. De studerende undervises i lovgivning vedr. indsamling og behandling af data herunder personfølsomme data med fokus på både forskningsetik og lovgivning. De studerende kan vælge at arbejde problemorienteret fagligt kritisk og refleksivt med komplekse autentiske problemstillinger, der vedrører udviklingen af digitale teknologier i relation til socialrådgivning, herunder om de understøtter professionen, socialrådgivning, socialt arbejde og sociale indsatser og forbedring af sociale og menneskelige forhold.
Modulet bygger ovenpå 6. semester og giver de studerende kompetencer til at gennemføre Bachelorprojektet.
10 ECTS
Prøvens navn | Socialt arbejde - Vidensbasering og udvikling |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Ift. tilladte hjælpemidler henvises til gældende semesterbeskrivelse. |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Work – Knowledge Base and Development |
Modulkode | BASRG202312 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Professionsbachelor som socialrådgiver |
Studienævn | Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |