Modulet har fokus på socialt arbejde på beskæftigelsesområdet. Der er fokus på ledighed, arbejdsfastholdelse og forsørgelse og den politiske regulering og organisering heraf. Der lægges vægt på indsatser og metoder i socialt arbejde, herunder rehabilitering og samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer.
Modulet er placeret på 2. semester, hvor de studerende på forskellig vis arbejder med afsæt i problembaseret læring og derved udvikler deres problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer.
På modulet udvikler de studerende deres viden om og evner til at kunne arbejde problemorienteret med autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på at relatere modulets indhold og læringsmål til beskrivelse, analyse og vurdering af autentiske problemer gennem brug af cases, øvelser, praksisnær undervisning m.m., hvor de studerende arbejder selvstændigt individuelt og/eller i grupper. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer i relation til professionsudøvelsen, og at de studerende individuelt kan arbejde problemorienteret med udvikling af egne kompetencer i udførelsen af opgaver og i anvendelsen af metoder i relation til målgrupper og sociale problemer inden for det beskæftigelsesrettede sociale arbejde.
På modulet opnår de studerende generelle akademiske digitale bruger-, skaber- og refleksive kompetencer gennem uddannelsens aktiviteter og opgaver. De studerende lærer at bruge AAUs digitale teknologier samt andre digitale platforme i forbindelse med undervisning, vejledning og i det problembaserede arbejde i studie- og projektgrupper med fokus på kommunikation, samarbejde, vidensøgning og –produktion. De studerende introduceres til, hvordan digitale teknologier til kommunikation, samarbejde, vidensøgning og –produktion bruges i relation til socialt arbejde, sociale problemer og målgrupper inden for det beskæftigelsesrettede område, så de opnår begyndende indsigt i professionsspecifikke digitale kompetencer. De studerende opnår begyndende kritisk refleksive kompetencer i forhold til digitalisering i socialt arbejde med målgruppen.
Modulet indgår i den samlede opbygning af grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden praktikken.
15 ECTS (heraf er 1,5 ECTS tilrettelagt med tværprofessionelt indhold og 5 ECTS er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde på beskæftigelsesområdet).
Prøvens navn | Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Ift. tilladte hjælpemidler henvises til gældende semesterbeskrivelse. |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Work and Employment-related Issues |
Modulkode | BASRG202303 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Professionsbachelor som socialrådgiver |
Studienævn | Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |