Modulet har fokus på socialrådgiverens samarbejde i praksis med andre professioner indenfor og på tværs af sektorer med henblik på en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Der lægges vægt på muligheder og barrierer for planlægning og implementering af samarbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge.
Modulet er placeret på 4. eller 5. semester, hvor de studerende på forskellig vis arbejder med afsæt i problembaseret læring og derved opnår problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer i relation til professionsudøvelsen.
På modulet opnår de studerende viden om og selvstændige evner til at kunne arbejde problemorienteret med komplekse autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på at de studerende kan indgå selvstændigt og bevidst reflekteret i samarbejde med andre professioner herunder, at de studerende opnår færdigheder og kompetencer til at indgå i og reflektere kritisk over rammer, muligheder og barrierer for tværprofessionelle samarbejder. De studerende arbejder med en problembaseret opgaver i grupper, således at de opnår færdigheder og kompetencer knyttet til projektorganisering, koordinering og ledelse af indsatser i henhold til det helhedsorienterede sociale arbejde med sociale problemer. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer i relation til professionsudøvelsen herunder i relation til mødeledelse og planlægning.
På modulet anvender de studerende deres generelle akademiske digitale bruger-, skaber- og refleksive kompetencer til at udvikle viden, færdigheder og kompetencer inden for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. De studerende anvender selvstændigt AAUs digitale teknologier samt andre digitale platforme i forbindelse med undervisning, vejledning og i det problembaserede arbejde i studie- og projektgrupper med fokus på kommunikation, samarbejde, vidensøgning og -produktion. De studerende introduceres til, hvordan digitale teknologier til kommunikation, samarbejde, vidensøgning og -produktion bruges i relation til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, så de opnår begyndende indsigt i professionsspecifikke digitale kompetencer. De studerende opnår begyndende kritisk refleksive kompetencer i forhold til digitalisering i det tværprofessionelle og tværprofessionelle sociale arbejde.
Modulet bygger ovenpå 1.-3. semester men er kendetegnet ved, at de studerende nu udvikler selvstændige kompetencer til at arbejde problemorienteret med professionsudøvelse i det tværprofessionelle samarbejde.
15 ECTS (heraf er 10,5 ECTS tilrettelagt med tværprofessionelt indhold).
Prøvens navn | Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Ift. tilladte hjælpemidler henvises til gældende semesterbeskrivelse. |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Work in Interprofessional and Intersectoral Partnerships |
Modulkode | BASRG202208 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår og Efterår
Modulet kan læses på 4. og/eller 5. semester |
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Professionsbachelor som socialrådgiver |
Studienævn | Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |