Rummets sociologi

2024/2025

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i rummets, mobiliteten og den urbane sociologi. Kurset skal gøre de studerende i stand til at reflektere og analysere over teorier, der forbinder sociale relationer med geografiske rum.

Indhold
Kurset giver de studerende en indføring i forskellige perspektiver på rummets sociologi. Kurset tager således udgangspunkt i den spatiale vending inden for sociologien og dens opgør med lineære og ikke-rumlige tankegange. Kurset introducerer endvidere de studerende til mobilitetsteorier, til teorier knyttet til forståelsen af byen som netværk, og til nyere perspektiver på rum og globalisering. Desuden giver kurset de studerende en indføring i relationer mellem byens rum og lokale fællesskaber og i diskussionerne omkring nutidig stedstilknytning.

Ud over forelæsningerne vil der være fire seminarer, hvor vi får mulighed for at diskutere kursets begreber og hvor de studerende forventes at få ansvar for at holde oplæg ud fra de angivne tekster.

Læringsmål

Viden

  • Opnår en videregående indsigt i sociologiske problemstillinger inden for specialiseringens emneområde
  • Opnår en videregående kendskab til flere områder eller temaer inden for specialiseringens emnefelt

Færdigheder

  • Kan vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et fagligt højt niveau
  • Kan beskrive og gengive centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau
  • Kan relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen
  • Kan udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns
  • Kan vurdere, analysere og forholde sig kritisk til udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde

Kompetencer

  • Har evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere problemstillinger med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnRummets sociologi
Prøveform
Skriftlig
Modulet evalueres ved en skriftlig prøve af 24 timers varighed. Prøverne bedømmes internt efter 7-skalaen.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelSociology of Space
ModulkodeBASOC202019
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Sociologi og Kriminologi
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet