Korrespondanceanalyse

2024/2025

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Kurset har videregående karakter og derfor anbefales en grundlæggende forståelse for kvantitative metoder og erfaring med databehandling. Der kræves ikke forhåndskendskab til korrespondanceanalyse eller til SPAD.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Målet for specialiseringen er, at den studerende tilegner sig en videregående anvendelsesorienteret forståelse for korrespondanceanalyse og relaterede metoder. Den studerende skal sættes i stand til at anvende korrespondanceanalysen på (tværsnits-) spørgeskemadata til belysning af konkrete sociologiske problemstillinger samt at reflektere over metoden i relation til andre kvantitative metoder.

Indhold
Kurset giver en videregående indføring i korrespondanceanalyse og i klyngeanalyse i forlængelse heraf. Der lægges ud med en introduktion til både korrespondanceanalyse og til softwarepakken SPAD. Forskellige elementer af korrespondanceanalyse og klyngeanalyse introduceres løbende i de enkelte forelæsninger. I de tilknyttede øvelser arbejdes der på et udleveret datasæt (eller eget datasæt) med henblik på løbende at tilføje elementer til den samme grundlæggende analysemodel.

Læringsmål

Viden

  • Opnår videregående indsigt i den aktuelle metode, dens grundbegreber, teoretiske ophav og dens praktiske anvendelse

Færdigheder

  • Kan gengive og redegøre for grundbegreber og centrale forståelser inden den aktuelle metode på et videregående plan
  • Kan reflektere over og analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af den aktuelle metode
  • Kan relatere, sammenligne og diskutere styrker og svagheder ved den aktuelle metode og dens forskellige analysestrategier

Kompetencer

  • Har evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere problemstillinger med inddragelse af relevante metodiske tilgange

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKorrespondanceanalyse
Prøveform
Skriftlig
Modulet evalueres ved en skriftlig prøve af 24 timers varighed. Prøverne bedømmes internt efter 7-skalaen.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelCorrespondence Analysis
ModulkodeBASOC202016D
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.scient.soc.
StudienævnStudienævn for Sociologi og Kriminologi
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet