Tema: Innovation i den offentlige sektor
Dette semester introducerer de studerende til organisering og
ledelse af den offentlige sektor, samt til vilkår og muligheder for
at reformere den offentlige sektor gennem innovative tiltag.
Semestret udgør grundlaget for de efterfølgende semestre i den forstand, at de studerende opnår en generel forståelse for organisationsteori, hvordan den offentlige sektor er opbygget, innovation og udvikling af informationsteknologi, samt til projektarbejdsformen og centrale videnskabsteoretiske problemstillinger.
Mål og Indhold:
Omhandler generel teori om organisationsstruktur og -kultur, og mere specifikt offentlige organisationers særkende, og hvordan den offentlige sektor er opbygget i Danmark. Herunder også forskellige tilgange til ledelse i den offentlige sektor, og forskellige paradigmer for produktion af velfærdsydelser både i Danmark og internationalt.
Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.
Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.
Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.
Prøvens navn | Modul 2: Organisation og ledelse 1: Organisation og offentlig forvaltning |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Module 2: Organisation and Management 1: Organisation and Public Administration |
Modulkode | BAID20202 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Bachelor (BSc) i innovation og digitalisering |
Studienævn | Studienævn for Politik og Samfund |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |