Modul 16: Semesterprojekt: IT som pædagogisk værktøj

2024/2025

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Tema: IT som et pædagogisk værktøj
Dette semester fokuserer på udvikling og anvendelse af IT som et pædagogisk værktøj. Herunder hvordan pædagogiske processer kan nytænkes gennem anvendelse af IT, og hvordan IT kan anvendes til at facilitere læring samt styrke kreativitet og innovation. 

Mål og indhold:

Består af:

a) et metodekursus i systematisk udarbejdelse af litteraturstudier samt udvalgte projektarbejds­former.

b) et studieprojekt, som omhandler en central problemstilling inden for semestrets tema (IT som pædagogisk værktøj). Projektet skal omfatte interaktion med praksis og skal være baseret på anvendelse af de metoder, der undervises i i (a) og den teori, der er omfattet af semestrets moduler.

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for semesterets tema ’IT som pædagogisk værktøj’. Det gælder en generel viden om IT som pædagogisk værktøj, men også de forskellige tilgange til IT som pædagogisk værktøj, som anvendes inden for væsentlige sektorer og områder inden for især den offentlige sektor, som fx folkeskole- og den pædagogiske sektor. Det er vigtigt, at de studerende efterfølgende kan medvirke til at skabe de optimale rammer for IT som pædagogisk værktøj
  • Skal kunne forstå og reflektere over viden dvs. teorier, metoder og praksis inden for semesterets tema ’ IT som pædagogisk værktøj’. Dette indebærer fx, at studerende kan forholde sig til og reflektere over forskellige tilgange til IT som pædagogisk værktøj

Færdigheder

  • Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes kompetencer vedr. anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber. Herunder skal de studerende indsamle og producere viden via selvvalgte metoder passende for en afgrænset problemstilling. Det forventes, at de studerende via projektarbejdet og samarbejde kan analysere data og drage selvstændige konklusioner. De studerende skal i denne proces illustrere, at de evner at tilrettelægge projektarbejdet ved i fællesskab at tildele hinanden ansvar for specifikke arbejdsopgaver i projektarbejdet
  • Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evner til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller i forbindelse med både interne faglige diskussioner, kommunikation med vejleder, kommunikation med eksterne partnere, og rapportskrivning og formidling af projektets resultater

Kompetencer

  • Gennem projektarbejdet trænes de studerende i at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer.
  • Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evne til selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Som en del af projektarbejdet skal de studerende kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, fx i forbindelse med at gennemføre litteraturstudier eller undersøgelser for at kunne afdække den problemstilling der arbejdes med i projektet.

Undervisningsform

Projektarbejdet er brudt op i en række eksplicitte faser med veldefinerede arbejdsprodukter, som evalueres af vejleder. De enkelte grupper modtager endvidere kontinuerlig feedback på deres arbejdsproces, og der er stort fokus på, at de studerende lærer at indgå i og styre projekter.

Metodekurset synkroniseres med projektarbejdet i den forstand, at de studerende før projektopstart, og ved opstart af de enkelte faser undervises i emner, som er særligt relevante for næste projektfase.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 16: Semesterprojekt: IT som pædagogisk værktøj
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 16: Semester Project: IT as an Educational Tool
ModulkodeBAID202016
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i innovation og digitalisering
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet