Modulet skal gøre den studerende i stand til at diskutere og analysere centrale teorier og problemstillinger inden for økonomistyring. Det overordnede mål med dette fag er at sætte den studerende i stand til at kunne demonstrere en generel viden om og forståelse af forskellige økonomistyringsmodeller, samt at kunne omsætte de teoretiske modeller til konkrete beregninger og beslutningsoplæg, der afhænger af de data, der er til stede, og de problemstillinger, der skal løses. Den studerende skal endvidere være i stand til at diskutere og analysere fordele og ulemper ved forskellige økonomistyringsmodeller. Efterfølgende skal de forskellige økonomistyringsmodeller anvendes i ledelsesmæssige sammenhænge, hvor økonomistyringsinformationen bliver omsat til beslutningsformål på flere niveauer i virksomheden.
Det er vigtigt, at den studerende er i stand til både at frembringe et økonomisk beslutningsgrundlag, men også at den studerende er i stand til at træffe driftsøkonomisk korrekte beslutninger ud fra dette talgrundlag. I de senere år har ikke-finansiel information fået en mere central placering i økonomistyringen, og økonomistyringens evne til at understøtte virksomhedens strategi er blevet central, hvilket også afspejler sig i modulet. I modulet gennemgås en række forskellige økonomistyringsmodeller, der hver især er møntet på forskellige beslutningsopgaver. Der vil både blive undervist i traditionelle danske økonomistyringsmodeller samt i internationale økonomistyringsmodeller, og der vil blive lagt vægt på både finansiel og ikke-finansiel information.
Prøvens navn | Økonomistyring inkl. management/ledelse |
Prøveform | Skriftlig
3 timers eksamen |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | • Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen: Alle
• Internetadgang: Ingen • Der må kun medbringes én elektronisk enhed til eksamen (fx én bærbar computer eller én tablet i alt) • Det er IKKE tilladt at anvende eller kommunikere med Generative AI værktøjer |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Financial Reporting & Management |
Modulkode | BAEØK202036 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Erhvervsøkonomi |
Institut | Aalborg University Business School |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Den præcise angivelse af pensum fremgår af lektionsoversigten i faget.
OBS: Litteratur er først endelig 3 uger før semesterstart!