Paradoksledelse - at navigere i spændingsfelter

2023/2024

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Optagelse på MPG-uddannelsen.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet er så vidt muligt inddelt i tre 2-dags seminarer. Der bliver først på modulet skabt et vidensfundament for modulet ved at give en dyb grundforståelse for paradoksledelse i relation til egen personlige ledelsespraksis. Der bliver taget udgangspunkt i et ledelseshistorisk overblik over klassisk organisationsteori, hvor underviser og deltagere identificerer, på hvilke måder paradoksteorien både trækker tråde i forlængelse af og markerer et markant nybrud i ledelsesteori og -praksis. Deltagerne relaterer via refleksion, øvelser og tests dette til egne erfaringer og personlige ledelsespraksis for at opnå indsigt i egne vilkår og muligheder samt øge bevidsthed om egne kompetencer, præferencer og værdier.

Modulet præsenterer de centrale begreber i paradoksteorien i relation til cases og deltagernes egen ledelsespraksis, så de undervejs kan begynde at anvende de praktiske nøglebegreber i paradoksteorien til at videreudvikle deres sprog om ledelse i kompleksitet.

Der bliver skabt et overblik over centrale paradokser i styring, strategi og ledelse. I relation hertil bliver deltagerne introduceret til analysemetoder af spændingsfelter i egen organisation, de foretager én eller flere analyser af et selvvalgt emne i egen organisation, som bliver anvendt undervejs i modulet og kan indgå i eksaminationen. Deltagerne udvikler deres indsigt ved at give feedback på hinandens analyser.

Følgende vil indgå som fælles vidensfundament på modulet:

  • Centrale paradokser i styring, strategi og ledelse

  • Paradokstaktikker og -tilgange til at håndtere spændingsfelter i offentlige organisationer

  • Individuel og organisatorisk modenhed – mental kompleksitet

  • Tilgange til forståelse af organisatoriske paradokser – funktionelle, narrative, kritiske, dialektiske og udviklingspsykologiske perspektiver fra paradoksteorien

    Undervisningen er en variation af oplæg, cases, øvelser, dilemmaspil og aktiv inddragelse. Undervisningen er tilrettelagt, så deltagerne udvikler taktikker og tilgange til at navigere i grundlæggende paradokser mellem praksis, teori, undervisning, arbejde og liv i en ofte tidspresset hverdag. Det sker blandt andet ved at designe undervisningsforløbet som en ’high performance learning journey’ (Brinkerhoff, 2019).

     

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • at forstå baggrunden for og karakteren af de centrale organisatoriske paradokser i offentlig styring, strategi og ledelse.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at skelne mellem og anvende et bredt spekter af paradokstaktikker og -tilgange til at håndtere organisatoriske spændingsfelter

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • at tage ansvar for udviklingen af sin personlige og af organisationens evne til at håndtere organisatoriske spændingsfelter.

 

Undervisningsform

Offentlig ledelse kræver, at man som leder kan navigere i et væld af organisatoriske spændingsfelter for at skabe fremdrift og undgå organisatoriske tilbageslag. Paradoksledelse handler om evnen til at skabe værdi i kraft af og på trods af disse spændingsfelter, der i stigende grad karakteriserer moderne organisationer.

Det er derfor væsentligt, at ledere udvikler deres viden om paradokser i styring, strategi og ledelse, deres færdigheder i at skelne mellem og anvende et bredt spekter af paradokstaktikker og -tilgange samt deres kompetencer til at tage ansvar for håndteringen af organisatoriske paradokser.

Formålet med dette modul i paradoksledelse er 1. at styrke deltagernes evne til at navigere i organisatoriske spændingsfelter og 2. at udvikle viden om, hvordan offentlige ledere kan navigere effektivt i spændingsfelter.

Modulet er designet som et intensivt læringsforløb – en såkaldt ’high performance learning journey’ (Brinkerhoff, 2019) – baseret på forskningen i paradoksledelse (Heiberg Johansen, 2019). Deltagerne får tilgange til at arbejde målrettet, reflekteret og ambitiøst med at udvikle deres personlige ledelsespraksis i komplekse organisationer, hvor der er mange dagsordener i spil.

 

Omfang og forventet arbejdsindsats

5 ECTS-point svarende til ca. 140 arbejdstimer.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Det er en forudsætning for deltagelse i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden for fastsat frist.

Prøver

Prøvens navnParadoksledelse - at navigere i spændingsfelter
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Eksamen er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på maksimalt 10 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være casebaseret. Der afsættes 30 minutter til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den mundlige prøve.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelParadox Leadership - How to Understand and Effectively Navigate in Organizational Tensions
ModulkodeSMG140105F
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig
CensornormTo timer pr. skriftligt projekt inkl. eksamination.

Organisation

UddannelsesejerMaster i offentlig ledelse
StudienævnStudienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG)
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Jan Heiberg Johansen, ”Paradoksledelse – Jagten på værdi i kompleksitet”, DJØF Forlag