Modulet beskæftiger sig med behov og betingelser for innovation i den offentlige sektor med særlig betoning af potentialerne ved en stærkere inddragelse af medarbejdere og brugere. Om end fokus især er på betydningen af frontmedarbejdernes rolle og borgerinddragelse for at udvikle effektive og responsive services, så arbejdes der også med, hvordan disse hænger sammen med politiske prioriteringer, intra- og interorganisatoriske rammebetingelser og ledelse. Modulet præsenterer i den sammenhæng teorier og begreber om frontlinje praksis (samt ledelsen heraf) og borgerinddragelse. Forløbet vil løbende forholde sig til spørgsmålet: Kan der, og i givet fald hvordan, skabes nye innovative, effektive og responsive løsninger gennem udvikling af frontlinjepraksis og borgerinddragelse?
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
- behov og betingelser for innovation inden for velfærdsservice, bl.a. baseret på public administration litteraturen.
- teorier og praksis omkring frontlinjeadfærd (herunder street-level bureaucracy theory) og inddragelsesformer i relation til borgere.
- generelle politiske og organisatoriske rammebetingelser, og den rolle de spiller for at lave innovation og udvikle velfærdsservice.
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
- at anvende teorier og begreber om innovation af velfærdsservice til at analysere og reflektere over konkrete ledelsesmæssige udfordringer.
Den studerende skal gennem modulet opnår kompetencer til:
- at omsætte viden og færdigheder til konkret praksis, således at de efterfølgende kan iværksætte innovationsprocesser der indeholder medarbejder- og brugerinvolvering i de offentlige organisationer, som leverer velfærdsservice.
- at omsætte viden og færdigheder til egen praksis- og organisation efterfølgende.
Seminarer.
5 ECTS-point svarende til ca. 140 arbejdstimer.
Prøvens navn | Ledelse af medarbejder- og brugerdrevet innovation af velfærdsservice |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Eksamen er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig
opgave på maksimalt 10 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i
modulets begreber og kan være casebaseret. Der afsættes 30 minutter
til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af
det skriftlige produkt og den mundlige prøve. |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Managing Employee-driven and User-driven Innovation of Welfare Services |
Modulkode | SMG140090F |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig | |
Censornorm | To timer pr. skriftligt oplæg inkl. eksamination. |
Uddannelsesejer | Master i offentlig ledelse |
Studienævn | Studienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG) |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |