Udviklingspsykologi

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter centrale teorier og forskningsresultater om menneskets kognitive og socioemotionelle udvikling på ontogenetisk plan og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning.

Kurset omfatter blandt andet:

  • udviklingspsykologiske perioder inden for spædbørns udvikling, småbørns udvikling, udviklingen i ungdomsperioden og den sene udvikling med et livslangt udviklingsforløb som det overordnede perspektiv
  • centrale forklaringsmodeller vedrørende menneskets udvikling og dennes natur og de dertil knyttede videnskabelige psykologiske begreber i videnskabshistorisk belysning
  • centrale temaer, teorier og forskning inden for såvel det kognitive som det socioemotionelle område
  • centrale metoder inden for det udviklingspsykologiske felt
  • centrale temaer vedrørende den udviklingspsykologiske dannelse af personligheden

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af

  • relevante tilgange til børns udvikling og menneskets livslange udvikling
  • udvalgte centrale teorier, fund og metoder inden for udviklingspsykologien
  • den principielle anvendelighed af udviklingspsykologisk viden i praktiske sammenhænge

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i

  • at identificere, formulere og vurdere relevante udviklingspsykologiske problemstillinger af såvel kognitiv som af socio-emotionel karakter
  • at identificere og analysere formål, design, og fund i udvalgte empiriske undersøgelser inden for udviklingspsykologien
  • at analysere, diskutere og reflektere over udviklingspsykologiske problemstillinger under inddragelse af teori og evidens med henblik på at kunne begrunde og vælge mellem centrale tilgange til udviklingspsykologiske teorier
  • at formidle og diskutere forskningsbaseret viden om udviklingspsykologiske problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • at håndtere teori og empiri i relevant og kritisk diskussion af udviklingspsykologiske fænomener og
  • at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags problemstillinger
  • at forholde sig til egen faglig progression inden for det udviklingspsykologiske fagområde
  • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre faglig udvikling

Undervisningsform

Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der kan suppleres med seminarundervisning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnUdviklingspsykologi
Prøveform
Skriftlig
Prøven er individuel.
Prøven er en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af en stillet opgaveformulering skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor.

Sidetal: 5-7 sider.

Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelDevelopmental Psychology
ModulkodeSIPSY20202
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
KA-sidefag (1. sem.)
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand. psych.
StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Pensumramme: 1000 standardsider ikke for snævert afgrænset obligatorisk litteratur.