Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Det særskilte modul i vurdering af pålidelighed i elektriske
forsyningssystemer, henvender sig især til ingeniører med en
baggrund og job inden for el-forsyning eller produktion af
vedvarende energisystemer som f.eks. vindmøller eller solceller.
Det kan også være personer fra f.eks. energimyndigheder og andre
der arbejder med teknologier, der involverer pålidelighedsanalyser.
Grundlæggende forudsætninger inden for elektriske systemer og
statistik- og sandsynlighedsregning er krævet. Det anbefales at
have en ingeniøruddannelse på mindst bachelorniveau eller
tilsvarende.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Have viden om metoder til pålidelighedsanalyser i forbindelse
med elektriske komponenter og energiforsyningssystemer
Færdigheder
- Være i stand til at opstille modeller for pålidelighedsanalyser
af elektriske energiproduktionssystemer
- Være i stand til at vurdere om data, der ligger til grund for
pålidelighedsanalyser, er tilstrækkelige
Kompetencer
- Være i stand til at udføre detaljerede pålidelighedsanalyser
for komponenter og systemer inden for energiforsyning
Undervisningsform
Forelæsninger suppleret med selvstudier og/eller studiekredse
samt evt. E-learning.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Vurdering af pålidelighed i elektriske
forsyningssystemer |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Modulet indgår ikke i en studieordning, da der er tale om et
særskilt modul.