Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Have et grundlæggende kendskab til studieteknik og
arbejdsprocesserne i et projektarbejde, videnstilegnelse og
samarbejde med vejleder
- Kunne definere og forstå de i projektarbejdet anvendte
energitekniske begreber samt have en grundlæggende forståelse for
de anvendte metoder, teorier og/eller modeller inden for det
energitekniske område
- Have forståelse for energisystemers opbygning og modeller
herfor
- Have opnået viden om den faglige energitekniske profil som
uddannelsen sigter imod
Færdigheder
- Kunne beskrive og analysere et energiteknisk emne og belyse det
fra en eller flere projektvinkler
- Kunne opstille løsningsforslag til enkle energitekniske
problemstillinger baseret på en idegenereringsproces
- Kunne formidle projektets arbejdsresultater skriftligt, grafisk
og mundtligt på en sammenhængende måde
- Kunne analysere egen læringsproces
- Kunne definere de i projektrapporten anvendte energitekniske og
kontekstuelle begreber
- Kunne udarbejde en problemanalyse og en problemformulering samt
perspektivere den i den kontekst den er opsat i
- Kunne beskrive de anvendte energitekniske teorier og metoder
til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af
relevante sammenhænge
- Kunne opstille enkle energitekniske modeller for det udvalgte
energisystem eller dele heraf
Kompetencer
- Kunne identificere energitekniske problemstillinger og
reflektere over dem i den problemorienterede og projektorganiserede
studieform
- Kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en
projektrapport
- Kunne planlægge og reflektere over egne erfaringer med
projektarbejdet og problembearbejdningen under anvendelse af
relevante analysemetoder
- Kunne vurdere projektets problemstilling i forhold til en
bæredygtig udvikling af energisystemer
- Kunne anvende de i projektarbejdet benyttede metoder/teorier i
forbindelse med analyse af en problemstilling af energifaglig
karakter
- Kunne indgå i et team, samarbejde og håndtere konflikter og
sikre motivationen i projektarbejdet
Undervisningsform
Projektarbejde med vejledning evt. suppleret med forelæsninger,
workshops, præsentationsseminarer, konsulentmøder omkring PBL
indhold, laboratorieforsøg m.m. Projektet kan være
disciplinorienteret, tværfagligt eller en del af et
multidisciplinært projekt afhængigt af projektvalg.
Projektarbejdet er opdelt i to perioder: P0 til
problemformulering og P1 til problemløsning. P0 perioden varer 5-6
uger. Arbejdet i P0 inkluderer en problemanalyse og en
problemformulering for emnet, som skal behandles i P1-delen af
projektet. Dette skal beskrives i et P0-dokument, som også
indeholder en procesanalyse for P0 perioden. P0-dokumentet
præsenteres på et statusseminar som en del af kurset Problem
Baseret Læring, hvor projektgruppens dokumenter (rapport og
procesanalyse) diskuteres.
Baseret på problemanalysen og problemformuleringen udfærdiger de
studerende P1-delen af projektet. Projektarbejdet dokumenteres i en
P1-projektrapport, der indeholder problemanalyse,
problemformulering, problemløsning, analyser og resultater, samt
diskussion og konklusion.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Projektmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Forudsætning for indstilling til prøven
- Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen, at den
studerende har afleveret en P0 rapport og har deltaget i P0 status-
og præsentationsseminar.
Prøver
Prøvens navn | Fremtidens energisystemer |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
og procesanalyse. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |