Bachelorprojekt

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Projektet fokuserer på en reel og kompleks problemstilling, hvor AI kan anvendes som konkret løsning. Projektet giver mulighed for at udnytte alle de kompetencer, den studerende har fået gennem uddannelsen. Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over relevante teorier, metoder og begreber inden for teoretisk og anvendt AI. Projektet kan tilknyttes et virkeligt problem, og kan være baseret på samarbejde med en virksomhed eller organisation eller være forskningsbaseret.

Læringsmål

Viden

Studerende som gennemfører modulet vil opnå:

  • Bred viden om AI-modeller, så den bedste model til et problems løsning kan vælges
  • Viden om dataindsamling, bias, og drift af AI-systemer
  • Viden om AI-systemets kontekst: Etik, regler og økonomi

Færdigheder

Studerende som gennemfører modulet vil være i stand til at:

  • Analysere et komplekst problem med henblik på at designe en passende AI-løsning
  • Implementere, teste og dokumentere den valgte løsning
  • Redegøre for etik, regler, økonomi og drift aspekter relevant for det implementerede system
  • Opbygge en projektrapport efter fagområdets normer, inddrage relevant litteratur, benytte korrekt fagsprog og formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt på en sammenhængende måde, herunder sammenhængen mellem problemformuleringen, projektets udførelse og de væsentligste konklusioner
  • Begrunde valg af litteratur, metoder, modeller og andre redskaber benyttet i projektarbejdet, samt vurdere projektets problemstilling i relevant faglig, samfundsmæssig, økonomisk og teoretisk kontekst samt i relation til faglitteraturen

Kompetencer

Studerende som gennemfører modulet vil være i stand til at:

  • Strukturere et komplekst projekt og omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til relevant, praktisk problembearbejdning og løsning på diplomingeniørniveau
  • Implementere og teste et AI-system med brug af relevante metoder og modeller, under hensyntagen til etik, regler og finansielle overvejelser.
  • Varetage planlægning og gennemførelse af et projekt og håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver under projektarbejdet samt bidrage til projektgruppens arbejde og resultater
  • Identificere egne læringsbehov for fortsat udvikling og læring indenfor fagområdet

Undervisningsform

Akademisk vejledt, studenterstyret problemorienteret projektarbejde

Se oversigt over undervisningsformer under §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
Med til projektdokumentationen hører:
• Skriftlig projektrapport
• Implementation af AI-system
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBachelor’s Project
ModulkodeMSNDAKIB7231
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk og engelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerDiplomingeniør i design og anvendelse af kunstig intelligens; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed
StudienævnStudienævn for Medieteknologi
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design