Kunstig intelligens over tid

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Projektmodulets mål er at give de studerende kompetencer med anvendelsen af AI enten til løsning af konkrete problemer, der involverer tidsserier, eller til løsning af problemer med ikke-tidslige data, hvor problemet eller ground truth ændrer sig over tid. Ydermere vil der være et fokus på, hvordan sådanne løsninger kan implementeres i et driftsscenarie. Projektmodulet bygger ovenpå kompetencerne fra tidligere projektmoduler.

Læringsmål

Viden

Studerende som gennemfører modulet vil opnå:

  • Viden om valg af AI-modeller til tidsserieanalyse og/eller Viden om langtidsdrift af AI-systemer
  • Viden om den historiske kontekst for AI-systemer

Færdigheder

Studerende som gennemfører modulet vil være i stand til at:

  • Analysere et tidsserieproblem, eller et problem, der ændrer sig over tid, og vælge en passende AI-model til løsning af det
  • Implementere og evaluere et AI-system til tidsserier, eller evaluere for bias og concept drift, samt eventuelt modvirke det
  • Opbygge en projektrapport efter fagområdets normer, inddrage relevant litteratur, benytte korrekt fagsprog og formidle projektets problemstilling og resultater skriftligt og mundtligt på en sammenhængende måde, herunder sammenhængen mellem problemformuleringen, projektets udførelse og de væsentligste konklusioner
  • Begrunde valg af metoder, modeller og andre redskaber benyttet i projektarbejdet, samt vurdere projektets problemstilling i relevant faglig og teoretisk kontekst

Kompetencer

Studerende som gennemfører modulet vil være i stand til at:

  • Implementere og idriftsætte enten et AI-system med tidsseriedata som input, eller et AI-system med et problem, der ændrer sig over tid med en analyse af og evt. passende foranstaltninger mod bias og concept drift
  • Beskrive potentielle etiske og samfundsmæssige aspekter i forbindelse med projektet
  • Varetage planlægning og gennemførelse af et projekt og håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver under projektarbejdet samt bidrage til projektgruppens arbejde og resultater
  • Identificere egne læringsbehov for fortsat udvikling og læring indenfor fagområdet

Undervisningsform

Akademisk vejledt, studenterstyret problemorienteret projektarbejde

Se oversigt over undervisningsformer under §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKunstig intelligens over tid
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Med til projektdokumentationen hører:
• Skriftlig projektrapport
• Implementation af AI-system
ECTS20
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAI over Time
ModulkodeMSNDAKIB4231
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS20
UndervisningssprogDansk og engelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerDiplomingeniør i design og anvendelse af kunstig intelligens; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed
StudienævnStudienævn for Medieteknologi
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design